Af Ole Bendix, Lærervikar og lærerstuderende ved UC SYD Haderslev

Læreren møder dagligt dilemmaer, som ikke kan afgøres (alene) ud fra nedfældede love og regler, men må bringe hele sin faglige intuition, viden og etiske teorier i spil. Alle anvender etiske holdepunkter i mødet med andre mennesker - også dem der ikke mener at kende til etik, har etik med i rygsækken, hvor den i stedet så at sige “går bag om ryggen på dem”.

Det der sker i praksis er at vi bruger pligt- og konsekvensetik – uden at vide det. F. eks. har vi en regel på min skole om, at der ikke må løbes på gangene, men nu skal indskolingsklassen midt i timen ned på skolens bibliotek for at bytte bøger. Nogen af børnene begynder at løbe og jeg siger til dem: - ”I må ikke løbe på gangen”, som henviser til pligtetikken og skolens regel om at man ikke må løbe på gangene. Uddyber jeg med: ”fordi i forstyrrer undervisningen i de andre klasser” er det en henvisning til konsekvensetikken, hvor det handler om at det forstyrrer undervisningen og som konsekvens sænker den samlede indlæring på skolen.

Jeg vil påstå at alle lærere bruger både pligt- og konsekvensetik i deres hverdag, men måske uden at vide det. Med den anerkendende tilgang er læreren måske endda tæt på K. E. Løgstrups nærhedsetik (interdependens etik) med respekt for de suvæeræne livsytringer og den etiske fordring. Men det ændrer ikke ved, at er vi os ikke bekendte og dermed bevidste om de etiske tilgange, kan vi ikke opnå et etisk refklessionsrum, hvor vi enten med kolleger eller os selv på lærerværelse eller andre steder i skolen kan definere, analysere og åbne rum for etisk refleksion: - analyse og argumentation – der kan retlede os i vores moralske handlemønstre, som lærer.

Etiske teorier Etik og moral kommer fra hhv. Græsk og latin og betyder sædvane og god skik, hvor vi typisk skelner mellem etik (holdninger) og moral (handlinger), hvor etikken handler om refleksion og moral om anvendt eller udført etik.

Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Jørgen Husted definerer lærergerningens professionsetik således: “Professionsetik = etisk grundværdi (mål): at skabe menneskelig vækst hos eleverne + professionsidealet (middel): dyderne hos den gode lærer”. Denne matematiske formel er ikke helt nem at anvende i dagligdagen, så lad os se på nogle af de andre etikker.

Dydsetikken går tilbage til antikken, hvor Aristoteles og Platon var optaget af den handlendes karakter. Her medtager jeg Løgstrups nærheds-etik, fordi den “ligner” dydsetikken, når Løgstrup taler “om tillid, oprigtighed, barmhjertighed og den åbne tale, som man kunne kalde de suveræne livsytringer. Men nærheds-etikken er også helt sin egen med det førkulturelle, de suveræne livsytringer og den etiske fordring, hvorom Løgstrup siger:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

Han mener at vi er fælles om de grundlæggende livsvilkår og derfor dybt afhænge af hinanden. Derfor kaldes hans etik for interdependens-etik eller mere ordret nærhedsetik. løgstrup taler om en rolleombytning: Ved at sætte sig i den andens situation, ved at bruge sin fantasi og forståelse kan man forestille sig, hvad den anden bør gøre (jf. Den gyldne regel i Matt. 7,12).

Pligtetikken af Imanuel Kant handler om det kategoriske imperativ (en regel skal kunne ophøjes til at gælde alle) og de mange forpligtelser der følger med at være lærer. Lad os her blot nævne to hhv. tavshedspligt og underretningspligt.

Konsekvensetikken (Utilitarisme) eller nytteetikken med J. Bentham med sin nyttekalkule og J. S. Mill med sit lykkebegreb var enige om følgende budskab: “Den etisk rigtige handling er den, der fører til størst mulig lykke”, eller i dagens folkeskole - tilfredshed for flest mulige, som for hvert eneste åndedrag spiller en rolle for lærer som elev.

PS: Der findes naturligvis andre med et forhold til etik, som S. Kierkegaard, F. Nietzsche, Sartre, N.F.S. Grundtvig og J. Habermas (diskurs og kommunikativ etik, men det vil føre for vidt at inddrage dem alle.

En case – et dilemma Lad os se på et eksempel, som kunne være taget ud af en folkeskole i dag og udsætte den for hhv. pligt-, konsekvens- og nærhedsetikken.

En gruppe muslimske forældre retter henvendelse til skolen og beder om at få fritaget deres børn i 5. Klasse fra hjemkundskab, da de er bange for at deres børn skal arbejde med gryder el. pander der måtte have været i kontakt med svinekød. Hvad gør vi…der er nu tre muligheder ud fra de tre etiske-retninger pligt-, konsekvens eller nærhedsetikken: For alle tre etik-retninger kan definitionen af dilemmaet lyde sådan: - Religiøst forbud mod at spise svinekød som muslim - også i hjemkundskab på skolen.

Men i analysen ser dilemmaet forskelligt ud pga. de tre forskellige synspunkter etikkerne udgår fra.

Pligtetikken vil se sådan på dilemmaet: - et er majoritets-kulturens ret (og pligt) at spise svinekød - som en del af dansk kultur. Så der skal laves retter med svinekød i madkundskab (De må assimileres). Og argumentation vil lyde: - de muslimske børn fritages for deltagelse i hjemkundskab.

Konsekvensetikken vi se sådan på dilemmaet: - Da folkeskolens mål er at omfavne flest mulige vil vi gå de muslimske børn i møde for at opnå størst mulig lykke - vi skipper svinekødet (Et multikulturelt standpunkt). Og argumentationen vil lyde: - Vi undlader at bruge svinekød i hjemkundskabs timerne.

Nærhedsetikken vil se sådan på dilemmaet: - Vi respekterer de suveræne livsytringer hos hvert enkelt barn og skaber et rum af interkulturel tilsnit - hvor hvert enkelt barn kan imødekommes bedst muligt. Og vi indleder en forhandling med de muslimske forældre. Og argumentationen vil lyde: - Børnene vælger selv indhold og de pander og gryder de vil benytte i hjemkundskab.

De tre etikker fører til tre forskellige argumentationer, som alle kan være lige rigtige. Det må skolen afgøre ud fra situationen m.m. Men det fører også, som det fremgår af Casen til tre helt forskellige etiske rum.

De etiske valg vi træffer får meget stor indflydelse på det rum elever og lærere dagligt befinder sig i. Det kræver efter min mening et bevidst valg, så skolen og lærerne kan argumentere for valget og så stå ved det. Ikke at vælge er også et valg – men kun det næstbedste.