SMTTE-modellen er en meget udbredt almendidaktisk model på de danske læreruddannelser, og nu har den norske "opfinder" af modellen skrevet en bog om modellen og om tankerne bag modellen

Det norske forlag har valgt at gøre noget ud af bogen, man får fornemmelsen af, at der er noget at fejre med denne udgivelse. En flot indbundet, blå bog med sort indlægsbånd, så man hele tiden ved, hvor langt man er kommet. Noget skal fejres, det er tydeligt.

SMTTE-modellen og tænkningen bag den startede i Norge i Kristiansand på Pedagogisk Senter. Det første dokument, hvor modellen beskrives, er fra 1987. I den forstand er der noget at fejre, et jubilæum. Modellen har været brugt til at beskrive pædagogisk praksis i 30 år. "SMTTE skal være til nytte. Modellen har ingen verdi i sig selv", skriver Hallvard Håstein.

Jeg tror, modellen har været til nytte. Mange danske lærerstuderende har brugt den til at skabe klarhed over undervisningsforløb i deres praktikperioder. Mange lærere har formodentlig brugt den en eller flere gange i deres praksis på skoler. Det er en anvendelig model og et overkommeligt redskab at tænke undervisning i.

Bogen er opbygget logisk i forhold til modellen. Efter en introduktion til tænkningen bag SMTTE gennemgår forfatteren de grundlæggende kategorier en efter en. Det er godt, men som dansk læser når man ikke dybere ind i tænkningen og de grundlæggende begreber, end det allerede er gjort i flere artikler udgivet i diverse tidsskrifter og fagbøger. Det er måske et vilkår for en jubilæumsbog, men det er også ærgerligt. Dog er bogen værd at læse. Det kan være interessant at læse "kendt stof" på norsk, nogle gange studser man over ord og begreber som for eksempel "underveisdokumentasjon". Hvad er mon det? Det norske sprog sætter tanker i gang, der gør noget ved læseprocessen og giver læseren nye forståelser.

Nyt i forhold til flere andre beskrivelser af SMTTE-modellens grundbegreber er forfatterens diskussion af forskellene på at iagttage og at observere. I takt med bestræbelserne på at videnskabeliggøre læreruddannelsen og lærerarbejdet bruges nu oftere observation som betegnelse for det "at se" pædagogiske processer. Det er ikke alene en god udvikling. At iagttage er et meget bredere begreb, som også har virkninger for den praksis, der iagttages. Det er en spændende diskussion.

Spændende er det også, at Hallvard Håstein tydeliggør fagbegrebet "posisjoner", hvor der kan være tre forskellige: at se sagen fra eget ståsted, at se sagen fra en anden persons ståsted - at anvende sin fantasi og se undervisning fra eleven Peters ståsted - og som den tredje position at se sagen som en flue på væggen, altså med tilstræbt distance. Til denne tydeliggørelse anvendes en norsk kunstners malerier, 21 af slagsen, der alle er trykt i farver. Til hvert eneste billede stiller Håstein et SMTTE-inspireret spørgsmål. Det gør bogen til en flot bog, men måske er 21 billeder lidt for mange.

SMTTE-modellen blev skabt i 1987 og er ikke baseret på forskning. "Modellen er blitt til gjennom ryddige og uryddige dialoger mellem praktikere". Det er måske derfor, den endnu holder? Tillykke med de første tredive år her fra Danmark.