Lockout 2013
1   20

Lærer-konflikten i 2013 - og dens efterspil

En ny bog bekræfter, hvad Danmarks Lærerforening har fastholdt hele vejen: at det var aftalt mellem regeringen og KL, at lærernes arbejdstidsaftale skulle afskaffes i 2013. Her kan du se hele forløbet, dengang i 2013:

I 2012 nedsætter Finansministeriet en arbejdsgruppe med folk fra Undervisningministeriet og KL, der skal kigge på lærernes arbejdstid. Da DLF hører om gruppen, klager foreningen til ombudsmanden over afslag på aktindsigt:

Regeringen planlægger en folkeskolereform, og Danmarks Lærerforening er overbevist om, at dén skal finansieres af lærernes arbejdstid. Den 3. december bliver mistanken bekræftet:

Artiklen fortsætter under banneret

Tre dage senere går overenskomstforhandlingerne i gang, og KL gør det lysende klart, at en afskaffelse af lærerens arbejdstidsaftale er et ufravigeligt krav:

Forhandlingerne i KL-huset går trægt, men lærernes forhandlere har opbakning fra kreative medlemmer:

De generelle overenskomstforhandlinger i kommunerne falder på plads, men den 28. februar varsler KL-formand Erik Nielsen lockout mod samtlige overenskomstansatte lærere, "da det er den eneste måde, som KL kan frigøre sig fra de arbejdstidsregler, som lærerne i sag arbejder under":

Forligsmanden overtager forsøget på at få parterne til at nå en aftale:

Heller ikke i Forligsinstitutionen var der tegn på bevægelse, før de to topforhandlere, Anders Bondo og Michael Ziegler på direkte tv kommer til at tale om muligheden for en model a la arbejdstiden i de finske skoler:

 Men samme nat kommer det endelige sammenbrud:

Den 2. april 2013 er lockouten en realitet, og alle overenskomstansatte lærere er lukket ude fra deres skoler:

I omtrent en måned er lærerne lukket ude fra deres skoler og bruger i stedet tiden på aktioner fra daglige halvmaratonløb over salg af såkaldte Ziegler-briller til musikvideoer og demonstrationer på gader og pladser.

Allerede under lockouten, den 24. april, udtaler Folketingets Ombudsmand sig om samarbejdet mellem regeringen og KL om lockouten:

Den 25. april siger regeringen stop. På et pressemøde i Statsministeriet meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini, at de vil gribe ind, "så vores børn og unge kan komme i skole igen". Derfra går det stærkt:

Lovindgrebet bliver den afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, som arbejdsgiverne på forhånd havde bebudet. Lærernes arbejdstid skal i stedet reguleres i henhold til lovindgrebets tekst, Lov 409. Og de overenskomstmidler, som lærerne gennem årene har brugt på forskellige elementer i arbejdstidsaftalen, er væk:

Fagbladet Folkeskolen udgiver halvanden måned efter lovindgrebet en bog om hele forløbet:

Et halvt år efter lovindgrebet stod regeringen på mål for det ved et åbent samråd:

Lærerforeningen henvender sig efter lovindgrebet til den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO, som i 2014 konkluderer, at regeringen skulle have inddraget Lærerforeningen i udarbejdelsen af Lov 409, og at der var for tæt samarbejde mellem regeringen og KL i forbindelse med lockouten:

Og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen beklager også, halvandet år efter lockouten:

Men indgrebet favoriser ikke KL, lyder det også:

Med udgivelsen af jounalist Anders-Peter Mathiesens bog om konflikten i 2017, er der for første gang kilder i den daværende Christiansborg-top, der bekræfter aftalt spil:



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ