»Specielt de elever, der normalt har svært ved at holde koncentrationen, får lidt lettere ved det, når de sidder foran skærmen«, forklarer dansklærer Gitte Philip

»Det er sjovt, det her, faktisk«

Der er kamp om musen, når eleverne i 2. klasse på Rødkilde Skole går på opdagelse i »Dansklandskabet«s verden med talende løver og skæggede damer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Orj. Kan du gå ind alle steder, Gitte?« udbryder Tarek pludselig. Dansktimen for en gruppe elever i 2. klasse på Rødkilde Skole i København er netop startet. Lærer Gitte Philip introducerer dagens opgaver i det webbaserede læremiddel »Dansklandskabet«, som er projekteret op på tavlen.

»Ja, det er jo mig, der kan lukke op for de forskellige steder, som I kan besøge«, forklarer Gitte.

»Hvor er du heldig«, siger Tarek og stirrer op på »Dansklandskabet«s virtuelle verden, hvor tegneseriefigurer byder eleverne velkommen i blandt andet cirkus, tivoli og zoologisk have.

Gitte Philip har brugt digitale læremidler til sine elever, siden de gik i 1. klasse.

»Specielt de elever, der normalt har svært ved at holde koncentrationen, får lidt lettere ved det, når de sidder foran skærmen. På computeren er det mere visuelt, og denne gruppe elever er meget visuelle. Samtidig er de i forvejen rigtig gode til at spille computer, så her kan de bruge deres talenter, mens de kan have svært ved at få skrevet noget ned på et stykke papir«.

Det tager eleverne fem-ti minutter at komme på.

I klassen er der i øjeblikket fokus på læsning og skrivning, men der er store forskelle på elevernes niveau. Derfor er »Dansklandskabet« et oplagt valg for Gitte Philip. Det egner sig nemlig godt til at skræddersy opgaverne til elevernes individuelle behov, fordi læreren kan afspærre og åbne for de forskellige universer og opgaver for hver enkelt elev, samtidig med at hun kan følge med i, hvilke opgaver de har løst. En anden fordel er, at de fagligt svage elever ikke bliver udstillet, når alle i klassen kan arbejde med det samme program.

I dag skal 2.-klassen på besøg hos Den skæggede dame og finde ud af, hvad hun gemmer i skægget, ved at udfylde en krydsogtværs. De skal også en tur i zoologisk have, hvor elefanten Edward er sluppet ud og har trampet alle skiltene i stykker, så eleverne må hjælpe dyrepasseren med at sætte dem sammen igen. De kan også selv sætte ord sammen.

»Kæmpeløve«, læser computerstemmen op.

»Kæmpeløve! Det er da et skægt dyr. Det er sjovt, det her, faktisk«, udbryder Tarek.

Skolens leder af læringsmiljø, Niels Toldam, har været drivkraften bag at få indført digitale læremidler som en del af undervisningen på skolen, fordi han oplever, at det motiverer eleverne på en helt anden måde end traditionelle lærebøger.

»Programmet kommunikerer med eleverne, så de behøver ikke sidde med hånden oppe for at få sparring. Ideelt set kan programmerne være med til at holde eleverne i hånden og give dem et klap på skulderen«, siger han.

For at få skudt gang i brugen af de digitale læremidler har ledelsen på Rødkilde Skole blandt andet sat timer af, så alle lærere kunne deltage i to workshopper. Forskellige faglærere har sat sig ind i programmerne og givet oplæg.

»Der er både træningsprogrammer og fulde undervisningssystemer, så det er vigtigt for lærerne at få introduceret, hvordan man kan bruge det i de enkelte fag, og hvordan det passer til de faglige mål. Det kan en it-ekspert ikke gøre. Det er for eksempel oplagt at få læsevejlederen til at tage stilling til, hvilke programmer der er gode til at lære at læse, fordi hun har overblikket over læsestrategier og kan se, om programmer rammer dem, og hvad der eventuelt mangler«, siger han.

Det store arbejde med at sætte sig ind i programmerne har for Gitte Philip været den største ulempe ved de digitale læremidler.

»Det var et langt sejt træk i starten. Jeg følte, at jeg skulle ind i alle områder og afprøve alle tingene for at finde ud af, hvilken gruppe der skulle arbejde med hvilken del. De skal udfordres og ikke bare have lov til at lave det, som de synes er sjovt, igen og igen. Samtidig vil jeg gerne lukke de steder, der er alt for svære for dem, så de ikke får for mange nederlag«, siger hun. Gitte understreger, at selvom det kræver noget arbejde at sætte sig ind i programmerne, behøver man bestemt ikke at være it-ekspert for at komme i gang. Der er lærere, der har haft stor glæde af at bruge programmerne, selvom de for eksempel ikke kan finde ud af at lave en PowerPoint eller køre et virusprogram.

»Man skal bare springe ud i det«, siger Gitte Philip. |