Undervisningsminister Bertel Haarder er bekendt med, at ITIF-læremidlerne ikke sælger lige godt alle sammen, men mener ikke at kunne vurdere, hvorvidt den nuværende udbredelse i folkeskolen er tilfredsstillende. Han afviser dog heller ikke forlæggernes argument om, at flere elever havde fået gavn af ITIF-læremidlerne, hvis skolerne havde fået øremærket penge til indkøb af dem.

»Når de siger det, kan det godt være, at det er rigtigt. Jeg går ud fra, at nogle af deres egne kolleger har været med til at beslutte, hvordan det er blevet, men jeg har et åbent sind. Jeg er jo ikke ekspert, men lytter med interesse til, hvad de siger«.

Undervisningsministeren kan oplyse, at der på tidspunktet for igangsættelse af ITIF-projektet var den politiske og pædagogiske opfattelse, at man ved eksemplets magt kunne få producenterne til i højere grad at producere digitale læremidler end før ITIF-projektet.

Han anerkender, at skolernes økonomi kan betyde, at de digitale læremidler bliver valgt fra, men mener ikke, at flere penge nødvendigvis er løsningen.

»Den der evindelige sang om, at alle problemer skyldes, at skolerne har for lidt penge, køber jeg ikke. Man kan jo se, hvordan skolerne har vidt forskellige økonomiske standarder, og det er ikke dem, der har flest penge, der gør det bedst«.

Han afviser dog ikke, at en pulje til indkøb af ITIF-læremidler kan komme på tale.

»Tidligere har vi øremærket penge til indkøb af computere og udvikling af digitale læremidler, og det er da muligt, at vi skal tage en runde med en pulje igen. Men det vil i så fald være efter meget grundig rådgivning fra alle parter«, siger Bertel Haarder, der desuden er åben over for at lade sig inspirere af forsøgsordningen i Københavns Kommune, hvor skolerne frit kan benytte de digitale læremidler fra projektet.

»Hvis vi kan lære af de københavnske erfaringer på det punkt, ville det da være dejligt«, siger han.

Lærernes forhold til de digitale læremidler er afgørende, hvis de skal slå igennem, påpeger han og understreger, at det er et område, hvor der skal sættes ind.

»Lærerne har brug for hjælp til at vurdere det nuværende udbud og den didaktiske værdi af de digitale læremidler«, forklarer han. Han foreslår en organiseret oversigt over kvaliteten af de tilgængelige materialer, som for eksempel kunne blive udarbejdet af videncentrerne, Skolelederne, Danmarks Lærerforening eller Undervisningsministeriet. Han mener dog, at Undervisningsministeriet skal være tilbageholdende på netop dette punkt.

»Det er ikke så let, for i Undervisningsministeriet skal vi absolut ikke blande os i valget af undervisningsmaterialer. Vi skal respektere et armslængdeprincip«, siger han og henviser til, at han vil drøfte situationen med formanden for Skolelederne Anders Balle.

»Vi følger op på det, men jeg kan ikke sige, hvad vi beslutter. Men jeg er meget opmærksom på det«. |