"Jeg er tilfreds med, at vi i dag har indgået en ansvarlig aftale. For første gang i flere år får vi vendt kurven og får mulighed for et lille økonomisk løft, som kan hjælpe med at imødegå den markante demografiske udvikling med ikke mindst flere ældre, som vi ser i disse år. Det er et skridt i den rigtige retning for den borgernære velfærd, at vi får lidt flere penge til service og investeringer i bygninger og anlæg i 2018", sådan siger KL-formand Martin Damm (V) om den aftale, som kommunerne har indgået med regeringen.

Ny økonomiaftale giver skattelettelser

Aftalen betyder, at den kommunale serviceramme - der for eksempel skal betale lærernes løn i folkeskolen - løftes med 300 millioner kroner i 2018 i forhold til 2017. Det er dog en meget lille stigning. I 2018 forventes kommunerne samlede serviceudgifter at være på 246 milliarder kroner. På anlægssiden får kommunerne lov til at bruge 17 milliarder kroner på nybyggeri og renovering af kommunale bygninger og anlæg. Endelig er aftalt et finansieringstilskud - også kaldet balancetilskuddet - på 3,5 milliarder kroner, hvoraf 2 milliarder fordeles på baggrund af kommunernes økonomiske vilkår.

I økonomiaftalen står der om folkeskolen: 

"Regeringen og KL er enige om at sikre ro om folkeskolen, så den får de bedst mulige rammer for at virkeliggøre folkeskolereformens intentioner. Regeringen og KL vil fortsat følge implementeringen af reformen".

Men der er ikke afsat ekstra penge til folkeskolen, selv om 2017 er det sidste år, hvor kommunerne får tilskud til implementeringen af folkeskolereformen. I år får kommunerne de sidste 300 millioner kroner af de i alt 1,8 milliarder, der var sat af til implementeringen. 

KL's næstformand Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har forhandlet aftalen sammen med formand Martin Damm. Han mener, at kommunerne er meget forskellige, og at det derfor er op til den enkelte kommune, hvor meget man vil bruge på folkeskolen.

Implementeringsbidraget er blevet brugt til drift af folkeskolen - kan man "sikre ro om folkeskolen", når man ikke får noget i stedet for det biddrag?

"Vores ambition er at sende et signal om, at der ikke skal ske alle mulige nye ændringer omkring folkeskolen, men at sikre, at det, der er sat i værk bliver kørt i mål", siger Jacob Bundsgaard.

Reform-tilskud er gået til implementering og drift

Gik I efter øremærkede midler i stedet for implementeringsbidraget?

"Grundlæggende er vi ikke fortalere for øremærkede midler, vi vil gerne have midler generelt i forhold til den enkelte kommune og så man kan lave en lokal prioritering ude i den enkelte kommune. Der er stor forskel på, hvor langt man er på de enkelte skoler, både i forhold på tværs og internt i kommuner. Det er en stor reform, hvor man har valgt at fokusere på nogle forskellige ting, alt efter, hvad der er meningsfyldt lokalt", siger han til folkeskolen.dk

Bondo om økonomiaftalen: Politikerne tager ikke ansvar for skolen