Formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen tror på, at en forlængelse af lærernes arbejdstidsaftale i Odense vil give skolelederne bedre mulighed for at implementere intentionerne i aftalen på skolerne.

Odense-politikere vil forlænge arbejdstidsaftale

Odense Lærerforening glæder sig over, at politikere i Odense vil forlænge arbejdstidsaftalen. Den lokale lærerformand håber, at skolerne fremover vil overkomme de startvanskeligheder, der har været i aftalens første år.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederne har vurderet Odenses arbejdstidsaftale, hvor lærerne blandt andet får fem timer, som de selv kan disponere over. Tilbagemeldingen fra skolelederne er, at lærerne er glade for øget fleksibilitet, og at aftalen "har styrket tilliden og er godt for arbejdsmiljøet". Men der er også udfordringer omkring den konkrete planlægning, eksempelvis omkring lærerskemaer, elevskemaer og placeringer af møder og opgaveoversigten. Sådan lyder opsamlingen på de odenseanske skoleledernes evaluering af den arbejdstidsaftale, som Odense Lærerforening indgik med kommunen sidste år.

Ny aftale giver mere fleksibilitet til Odenses lærere

Ny tid i Odense

Odense Byråd tager i eftermiddag stilling til en forlængelse af aftalen, og da det er et enigt økonomiudvalg, der står bag indstillingen, vurderer formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen, at der er overordentlig stor chance for, at forlængelsen går igennem.

"Det er i økonomiudvalget, at de forskellige rådmænd sidder. Så det tegner godt. De partier der ikke sidder i økonomiudvalget er partier, der fra starten har været positive over for en aftale. Det ser ud til, at den bliver forlænget uden det store politiske sværslag", siger hun og glæder sig over, at politikerne lægger op til, at aftalen ikke fremover skal poitisk godkendes hver år.

"Det ser også ud som om, at de vil trække det ud af det den løbende politiske godkendelse, så aftalen kan være fortløbende. Jeg er ikke tvivl om, at det bliver positivt for lærerne. Når aftalen er fortløbende, så kan lederne bedre tænke den ind i skoledagen og planlægge det ud fra lokalaftalens intentioner", siger Anne-Mette Kæseler.

En lokal arbejdstidsaftale kan opsiges af parterne med et varsel, men hvis den ikke bliver opsagt, regner Anne Mette Kæseler med, at den er fortløbende.  

Odense Lærerforening: En arbejdstidsaftale kræver prioriteringer

Aftale har skabt bedre forhold for lærerne

Hun mener, at aftalen har gjort en stor forskel for Odenses lærere.

"Før havde vi 40 timers ugentlig tilstedeværelse. Det var meget, meget stift og kunne slet ikke fungere sammen med det at lave god undervisning. Nogle gange lå forberedelsen ikke på det rigtige sted. Fleksibiliteten har betydet meget. Men der er stadig intentioner med aftalen, som ikke har haft det gennemslag, som var tanken", siger Anne-Mette Kæseler og forklarer, at det har været svært på nogle skoler, fordi aftalen først var klar i slutningen af april sidste år.

"Den kom så sent. Så vi er glade for, at det kommer ud nu. Og aftalen er kendt nu. Der er skoler, der nået langt med den, og så er der skoler, der ikke er nået så langt. Nu kan man blive inspireret af de skoler, der er nået lang og dermed få et bedre afsæt til næste år", siger hun.  

Opdateret: 10/3 2017 kl. 13.06: 

Et enigt byråd vedtog i onsdags, at arbejdstidsaftalen i Odense skal fortsætte til og med skoleåret 2017/18.

Herefter skal der være en en evaluering af erfaringerne med aftalen. 

Den glæder formanden for Odense Lærerforening sig over. 

"Der var ingen politiske tværslag, og jeg tror, at aftalen kan blive fortløbende efter den er evalueret", siger Anne-Mette Kæseler.