En række medier har den seneste tid omtalt en stigende tendens til, at der udøves vold mod lærere. Vi ved også fra Arbejdstilsynets besøg rundtom på landets skoler, at fysisk og psykisk vold er et af de områder, der ofte udløser påbud. Blandt andet fordi der ikke er foretaget den tilstrækkelige forebyggelse.

Det siger sig selv, at vold altid er uacceptabelt. For den enkelte og for arbejdspladsen, men også for eleverne. En dagligdag med vold forringer elevernes trivsel og deres udbytte af undervisningen.

Forebyggelse af vold er en fælles opgave for hele arbejdspladsen og må aldrig blive et individuelt problem. Derfor må vi stille hinanden spørgsmålene: Hvordan ser vores voldspolitik ud? Hvilke initiativer kan vi tage på den enkelte skole? Hvilken viden mangler vi? Hvem skal/kan støtte og hjælpe? Hvordan inddrager vi forældrene?

Vi kommer ikke uden om også at forholde os til, om de nødvendige resurser er til stede. Vi ved, at pengene fra specialtilbuddene ikke er fulgt med over i den almindelige folkeskole i forbindelse med den politiske beslutning om at flytte elever fra specialtilbud til den almindelige undervisning. Hvilket ellers var forudsat. Det skal imidlertid ikke afholde os fra at stille forslag og lægge op til debat om, hvilke initiativer der vil kunne virke forebyggende i forhold til voldssituationer.

Der er ingen børn og unge, der ønsker at gribe til vold over for deres lærere. Når det alligevel sker, er det udtryk for afmagt og mangel på andre reaktionsmuligheder.

Et vigtigt tiltag for at forebygge og reducere risikoen for vold handler derfor om at styrke den almindelige undervisning. Det gøres for eksempel gennem øget viden og uddannelse samt ved at styrke mulighederne for at anvende tolærerordninger i et større omfang end i dag.

I den forbindelse er det opløftende, at undervisningsministeren klart har signaleret, at hun også finder udviklingen stærkt problematisk. Det er ligeledes befriende, at ministeren ikke bare indtager det typiske Christiansborg-standpunkt: »Det må være op til den enkelte skole at løse«. I stedet giver hun udtryk for, at problemets omfang også kræver en indsats fra centralt hold. Danmarks Lærerforening bidrager naturligvis gerne til dette arbejde. Vi er parat med ideer og venter bare på at blive inviteret.

Det er afgørende, at vi får skabt en skole, der er fri for vold. Af hensyn til lærernes arbejdsmiljø, men også af hensyn til elevernes undervisning - det hænger uløseligt sammen.