Det skulle være lykkedes på byrådsmødet i aftes, hvis aftalen skulle gælde for det kommende skoleår. Siden konflikten i 2013 har kommunen arbejdet sig tættere på lærernes og en aftale først via en administrationsgrundlag, og i den 25. februar sidste år meldte borgmester Joy Mogensen så ud, at hun nu ønskede en lokalaftale.

De konkrete forhandlinger kom i gang i november, og forudsætningen for forhandlingerne var, at aftalen ikke måtte koste noget.

Peter Hansen, der er kredsformand i Roskilde Lærerforening, fortæller om de afsluttede forhandlinger, at kernen er disse to punkter:

1. Skolerne skal, såfremt de har økonomi til det, holde den enkelte lærer på maksimalt 26 lektioner per uge.

2. En videreførelse fra det nuværende administrationsgrundlag, hvor lærerne mindst får otte klokketimers forberedelse per uge - mindst én time ad gangen.

I går aftes faldt aftalen på det lukkede byrådsmøde, fordi forvaltningen vurderer, at den ikke er udgiftsneutral. Det kommer bag på Peter Hansen:

"Da vi startede forhandlingerne tilbage i november kom der et forvaltningsbud på, at det her ville koste 4 millioner at gennemføre", siger han til folkeskolen.dk og fortæller:

"Vi brugte en del forhandlingstid på at blive enige om, at det ikke vil koste noget. Fordi det handler ikke om, at lærerne samlet skal undervise mindre - men om at skolerne skal være forpligtede til at fordele undervisningen bedre, og hvis skolerne ikke kan det, har vi hele tiden haft en kattelem. Kattelemmen var, at hvis skolernes økonomi ikke er tilstrækkelig god til, at lærerne kan komme ned under 26 lektioner per lærer om ugen, så kunne skolerne hæve timetallet yderligere. Vores krav var blot, at det så skal drøftes med tillidsrepræsentanten", siger Peter Hansen.

"Før jul var vi blevet enige om, at det her er økonomisk neutralt. Og det kommer fuldstændig bag på mig, at forvaltningen nu påstår, at det her vil koste penge", uddyber kredsformanden.

Udsigt til lokalaftale i Roskilde

"En aftale er en aftale"

Skolechef i Roskilde Kommune Holger Bloch Olsen, fortæller om forvaltningens position:

"Det har hele tiden været klart - særligt på de små skoler - at det vil være vanskeligt at få det til at hænge sammen. Vi har lavet nogle beregninger på, hvordan det så ud i de forgangne skoleår, og der kan vi se, at der har ligget en del lærere på lidt over 26 lektioner per uge på de små skoler. Så det ville koste nogle penge", siger han og forklarer at en alternativ løsning kunne være at fjerne vejlederfunktioner, tillidsrepræsentant-reduktioner, eller man skulle dele nogle fag.

"Matematisk kunne det måske godt lade sig gøre på de fleste skoler, men det ville være uhensigtsmæssigt", siger Holger Bloch Olsen. Han giver ikke meget for aftalens "kattelem".

"En aftale er en aftale. Hvis man skal lave en aftale, så skal det være, fordi man tror på, at det kan overholdes. Vi synes ikke, det er hensigtsmæssigt at indgå en aftale, som man på en håndfuld skoler ikke kan leve op til. Derfor har vi også tilbudt en hensigtserklæring om at holde det på det her niveau. Hvis man laver en aftale, så skal det være fordi man vil overholde den. Det er ligesom at være gravid - man kan ikke være halvt gravid. Det er noget, der skal sætte de gældende regler ud af kraft. Og regler er ikke relative", siger Holger Bloch Olsen.

Roskilde: Lidt mere forberedelsestid, men ingen aftale

"Uhensigtsmæssige bindinger"

Roskilde Lærerforening har ikke været interesseret i en hensigtsigtserklæring:

"Forvaltningen har været optaget af, at der ikke skulle være bindinger på skolerne. Men en bindingsløs aftale har for os været ligegyldig. Vi har ikke behov for hensigtserklæringer, vi har haft brug for en ramme, som lærerne har kunne se, at de kan lykkes i", siger Peter Hansen og forklarer, hvorfor det er vigtigt for lærerkredsen:

"Vores mål har været at skabe en arbejdsramme - jeg tror ikke vi kan afskaffe stress, overbelastning og sygefravær med ét hug, men jeg tror at vi kunne få flere lærere til at sige, ok, nu tror jeg på, at jeg kan lykkes med min opgave i Roskilde Kommunes skolevæsen".

Han fortæller, at forvaltningen flere gange i forhandlingerne har fortalt, at de synes, en aftale ville give "uhensigtsmæssige bindinger".

Om det begreb siger skolechef Holger Bloch Olsen:

"Det handler om at kunne drive skole på den bedst mulige måde til fordel for børn og ansatte. Så den fleksibilitet, enhver aftale indebærer, synes vi er hensigtsmæssig", siger skolechefen.

Han understreger, at der i kommunen er en administrationsaftale, der regulerer mange af de ting, der indgår i aftalen - men det har ikke et loft over lærer-timetallet. Men han understreger, at kommunen ikke er interesseret i, at lærerne har et højt timetal.

Borgmester: Brandærgerligt

Roskildes socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen er her dagen efter afgørelsen i byrådet ærgerlig over, at hun i går var med til at stemme en læreraftale ned.

"Jeg synes, det er brandærgerligt. Socialdemokratiet, jeg selv og formanden for Skole- og Børneudvalget har brugt lang tid og resurser på at skabe et flertal, der kunne give lærerne en sikkerhed omkring deres hverdag", siger Joy Mogensen og glæder sig trods alt over, at det administrationsgrundlag, der gælder i dag, fortsat gælder.

"I forhandlingerne med ønskede lærerforeningen flere ting lagt ind i en aftale. Jeg er bundet af et budgetforlig, hvor vi havde fået lov til at lave en aftale, forudsat at det ikke ville koste ekstra, og det var forvaltningen ikke sikker på. Dermed var Socialdemokraterne bundet af vores budgetforlig", siger Joy Mogensen til folkeskolen.dk

To hensyn stødte sammen

Hun fortæller, at der i praksis kom et sammenstød mellem to hensyn:

"Jeg har en særlig bekymring i forhold til de små skoler. Når vi kigger på vilkårene i Roskilde Kommune, så arbejder langt de fleste under de vilkår, som Roskilde Lærerforening efterspørger. Hvorfor så ikke give den aftale? Det er fordi vi som byråd ønsker at give plads til små skoler. Fordi vi ved, hvor vigtige de er for de små bysamfund. Der er to politiske mål, der støder sammen: Målet om at bevare små skoler i små bysamfund uden særligt mange elever og målet og ønsket om at indgå en aftale", siger Joy Mogensen.

Kredsformand Peter Hansen siger, at det netop var på grund af de små skoler, at der i forhandlingerne har været tale om en kattelem. Kattelemmen indebar, at skolerne kan fravige loftet på 26 lektioner per lærer, hvis det ikke hænger sammen økonomisk. Til det siger Joy Mogensen:

"Hvis vi bare vidste at samarbejdet for al fremtid ville være lige så godt, som det er nu. Men vi ved jo også, at ligesom det politiske flertal kan skifte, så kan tilgangen og målsætningen i fagforeningen også skifte. Og når man har indgået en aftale, så er de ting, man lægger ind krav. Og hvis man ikke lever op til de krav, så kan man råbe aftalebrud. Det gælder jo ikke bare nu og her, men også i fremtiden i hvert fald så længe aftalen gælder. Og en fremtidig aftale vil jo heller ikke blive indgået på et ringere grundlag end den foregående", siger borgmesteren og forklarer, at byrådet valgte at forholde sig til aftalen nu, fordi skolerne har brug for at vide, hvad de har at forholde sig til i planlægningen af næste skoleår.

I februar 2016 ønskede du en lokalaftale for lærerne, er det stadig dit ønske?

"Jeg kan ikke love, hvad der kommer til at ske, der kommer jo også et kommunalvalg til november. Jeg håber - at det samarbejde vi har haft, og den fælles forståelse vi har haft af, hvordan vi udvikler en fælles folkeskole for vores børn - vil fortsætte. Men jeg håber også, at vi har forståelse for, at vi har forskellige roller, og en af de roller jeg har som borgmester er at sikre, at pengene stemmer. Og lige nu kan jeg ikke se, at det kan gå op", siger Joy Mogensen.