Erhvervsliv og skoler i Herning Kommune indgår i et forpligtende partnerskab med hinanden om entreprenørskab i undervisningen.

Skoleleder på Haderup Skole, Erik Søgaard, følger spændt de elever, der er i gang med en stribe opgaver, som Aubo Production, der fremstiller og sælger køkkener, har stillet dem.

Projektet har store perspektiver.

»Det er vigtigt for os at være en del af lokalsamfundet og have et godt samarbejde med erhvervslivet. Det kan det her fremme«, siger skolelederen.

Hvorfor er det vigtigt?

»Vi har brug for, at de spillere, vi har omkring os, er aktive, når det gælder om at få skolen til at fungere. Kan vi trække på deres resurser, kan vi nå meget længere«.

Det lokale erhvervsliv har gerne villet være med:

»Vi vil gerne være brobygger mellem skolen og det erhvervsliv, som nogle af de unge på et tidspunkt skal arbejde inden for, og som virksomhed har vi en pligt til at spille en rolle i det samfund, som vi er en del af«, siger direktør Torben Andersen, Aubo Production A/S.

Konkrete og reelle opgaver

Ideen er også at få de unge til en dag at starte noget for sig selv i stedet for at tænke som lønmodtagere.

»Ved at få dem til at udvikle et nyt produkt giver vi dem en udfordring, der peger i retning af entreprenørskab. Det har både de og erhvervslivet godt af«, siger Torben Andersen.

Virksomheden har givet eleverne på Haderup Skole opgaver, der er konkrete og reelle.

»Vi ser det som en mulighed at få unge til at komme med nogle forslag til løsninger, men samarbejdet er så nyt, at vi ikke ved, om de er så fri af fortiden og af dagligdagens begrænsninger, at de faktisk kan tænke nyt«, siger direktøren.

Han mener, at et samarbejde mellem erhvervsliv og folkeskole kan råde båd på, at de fleste lærere ikke har praktiske erfaringer fra private eller offentlige virksomheder i bagagen:

»Det kan vi kompensere for. Det kan måske også få eleverne til at forstå, hvor vigtigt det er at følge med i alle fag. Erhvervslivet har ikke brug for folk, der kun ved noget om et begrænset udsnit af virkeligheden«.

Hjælp udefra

Skoleleder Erik Søgaard ser to perspektiver:

»Det handler om at gøre entreprenørskab til en del af undervisningen, og det handler om at få hjælp udefra til at påvirke de unge mennesker til at komme ud af den kunstige verden, som folkeskolen nogle gange kan være. Ved at arbejde med rigtige opgaver får eleverne en klar fornemmelse af sammenhæng. Når man i sløjd står med en skål, som læreren ikke synes er pudset ordentligt, er det nemt for eleven at sige: 'Jeg synes, den er god nok'. Det kan de ikke gøre i denne situation. Andre skal bruge det. Det påvirker eleverne«, siger skolelederen.

Samarbejde udadtil

Haderup Skoles erhvervssamarbejde er en del af Herning Kommunes projekt Partnerskab For Fremtiden, som alle kommunens skoler på sigt skal tage del i.

»Man kommer med et bud på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Svaret er at være kreative og innovative. Det forsøger vi at fremme«, siger projektkoordinator, Inger Veng Rasmussen.

I første omgang er otte skoler med. De har gennemført en række delprojekter, som alle kommunens skoler skal have gavn af.

»Vi vil gerne udfolde, hvad vi kalder de globale kompetencer, lokalt. Det kan vi kun gøre, hvis eleverne får selvtillid og motivation til at blive innovative og til at gå ud og arbejde som vækstiværksættere«.

Ideen er hentet i Norge, hvor målet er gennem lokalt samarbejde at give elever en forståelse for, hvilke fremtidsmuligheder der er i deres område.

»Mange skoler arbejder med innovativ undervisning, men skal den være entreprenant, skal de uden for skolen og danne partnerskaber. Det behøver ikke være virksomheder, men kan for eksempel være institutioner, men samarbejde udadtil skal der være«, siger Inger Veng.

Projektet er støttet af Selvstændighedsfonden og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Herning.

Flere arbejder på at fremme samarbejde mellem folkeskole og erhvervsliv:

Vores skole er det nyeste initiativ, som Dansk Industri, Skole og Samfund, DLF, Skole-lederne og Danske Skoleelever er fælles om, og hvor parterne vil arbejde med og udvikle ideer, som skal formidles til landets skoler.

NEIS, Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen. Det er en organisation for undervisere på grundskole- og gymnasieniveau oprettet af Selvstændighedsfonden. Målet er at fremme undervisning i entreprenørskab.

Virksomhedsnetværk findes flere steder i landet og kan bruges af lærere i undervisningen med henblik på at belyse brug af forskellige fag i praksis og i virkeligheden.

CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Organisationenhar et projekt, der handler om, at virksomheder adopterer skoleklasser. Klassen og virksomheden følges ad gennem hele skoleforløbet, og børnene besøger virksomheden to gange om året.