Derfor skal du også melde sygdom i ferien

Hvis du bliver syg under din ferie, kan du have ret til ferie på et senere tidspunkt. Derfor skal du huske at melde dig syg – også midt i ferien.

Publiceret

Meld sygdom i ferien

Hvis du er ramt af sygdom i ferien, skal du melde det, på sammemåde som du ville gøre det normalt. Så hvis praksis er, at du skalringe eller sende en sms eller mail, skal du gøre det samme iferien.

Spørg din tillidsrepræsentant eller lokale lærerkreds, hvis duer i tvivl om, hvordan du skal melde sygdom under ferien.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Julen er en dejlig tid for mange - men det er også en kold tid, hvor både bakterier og virusser ligger på lur. Men hvis du er så uheldig at blive syg i din ferie, kan du faktisk have ret til erstatningsferie på et senere tidspunkt.

Mere end fem dage om året

Med en EU-afgørelse fik danskerne i 2012 ret til at få erstatningsferie, hvis man er syg i mere end fem feriedage i løbet af ferieåret, som løber fra maj til maj. De første fem dage kalder man »karensdage«.

Hvis du for eksempel er syg i fem dage af din sommerferie, får du erstatningsferie, hvis du også er syg i efterårsferien, vinterferien eller anden planlagt ferie. Altså én dags erstatningsferie for hver sygedag ud over de fem første dage - dog med en øvre grænse på fire ugers sygdom i ferien i alt. Meget få lærere har planlagt ferie i juleferien - her er der tale om en form for afspadsering, og her har man ikke ret til restatningsferie, oplyser DLF. 

Derfor er det vigtigt, at du melder det til din arbejdsgiver på første sygedag, når du er syg i en ferie, for det er det samlede regnskab, som tæller. Sygdommen tæller fra den dag, du melder det - så vent ikke til tredje dag med at gøre det, for så får du færre erstatningsdage.

Og husk, at du naturligvis også skal raskmelde dig igen, hvis du er kommet ovenpå, inden den planlagte ferie er ovre.

Syg ved feriestart?

Hvis du er syg, inden din ferie starter, og stadig er det, når ferien går i gang, gælder reglen om de fem »karensdage« ikke. Så har du nemlig ikke pligt til at påbegynde din ferie.

Her har du i stedet ret til erstatningsferie fra dag ét, selvom du ikke har haft sygdom i ferien tidligere på året. Du skal så vælge, om du vil have din ferie udbetalt, eller om du vil holde den på et andet tidspunkt.

Ferien starter mandag

Ferien starter først fra den dag, du ville være mødt ind på skolen, hvis ikke du havde ferie. Her er det vigtigt at huske, at ferien ikke starter fredag eftermiddag efter arbejde, men mandag morgen i stedet. Der ville du nemlig have mødt på arbejde, hvis ikke der havde været ferielukket.

Så hvis du er blevet syg i løbet af weekenden op til feriestart, skal du melde dig syg som normalt mandag morgen inden arbejdsdagens begyndelse, for du har nemlig ret til fuld erstatningsferie i den situation.

Udbetaling af ferie

En sygedag i den sjette ferieuge udbetales som 0,5 procent af din ferieberettigede årsløn, mens du for en sygedag i de andre fem ferieuger kan få udbetalt et beløb svarende til din normale dagsløn.

For at kunne få erstatningsferie eller ferien udbetalt, når du bliver syg i din ferie, skal du kunne dokumentere, at du er syg. Det kan betyde, at du skal aflevere en lægeerklæring, som du selv skal betale for. Det gælder også, hvis du er blevet syg på en ferie i udlandet.

Læs mere på dlf.org/loen-og-vilkaar/ferie.

Powered by Labrador CMS