Dialog i Gladsaxe: Med tillid og fleksibilitet finder man en løsning

I Gladsaxe Kommune er der ingen arbejdstidsaftale. Man løser i stedet udfordringer i fælles dialog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved det første af seks dialogmøder om lærernes arbejdstid i Falconer Centret i København var to repræsentanter for Gladsaxe inviteret på scenen. Kredsformand i Gladsaxe Lærerkreds Thomas Agerskov og skolechef i Gladsaxe Kommune Michael Mariendal fortalte om, hvordan de finder løsningerne på de udfordringer, der kan opstå, når man ikke længere har en arbejdstidsaftale. Og løsningen i Gladsaxe er: Dialog.

"Vi har insisteret på dialog", sagde Thomas Agerskov og fortsatte:

"Og i dag tror ingen på, at det kan fungere, hvis vi ikke tager en dialog".

Dialogmøde starter i dag: 68 ud af 98 kommuner har lokalaftaler

Det er Michael Mariendal enig i. Han mener, at der også på rådhuset er en erkendelse af, at dialogen har haft en stor betydning for samarbejdet mellem kommunen og lærerne.

"Vi taler hele tiden om udvikling, og hvordan vi forpligter hinanden på det. Det er i erkendelse af, at vi ikke får flyttet noget, uden alle er med til at flytte. Og hvis vi ikke kan samarbejde, hvordan skal de så kunne ude på skolerne?", sagde han.

Dialog stoppede ulykken

Ifølge kredsformanden og skolechefen var det ønsket om at undgå et rigidt system, der førte til den gode dialog mellem dem.

"For os var det lidt efter et førstehjælpsprincip - "stop ulykken". Vi har ikke en paradismodel, men vi sørger hele tiden på at få øje på de forandringer, vi kan skabe. Så vi fokuserer på, hvad der er væsentligt nu. For vi kan ikke løse alle verdens problemer", sagde Michael Mariendal.

Ziegler og Bondo på lyttemission

Thomas Agerskov uddybede:

"Vi taler hele tiden om løsningerne. Og der har tillid og fleksibilitet været vigtige elementer til at finde en løsning, der ikke er firkantet", sagde han og fortsatte:

"Vi benytter os af en 'for øvrigt-metode'. Oftest taler vi sammen om noget konkret, men så kommer der som regel et 'for resten'", sagde Thomas Agerskov.