Under den sag om arbejdstidsbilagets betydning, som DLF tabte i 2015, sagde KL’s advokat Jørgen Vinding i Arbejdsretten: "Man siger meget detaljeret, at man skal tage den dialog. Én måde at gøre det på, er den måde, som LC siger, men der er også andre måder. Der er metodefrihed", 

Det retoriske spørgsmål til KL er nu: Indbefatter denne ’metodefrihed’ retten til slet ikke at tage denne dialog?

Svaret er indlysende. Det fremgår også af abejdsrettens afgørelse, at ikke blot er dialogen obligatorisk.  Lederen er SOM MINIMUM tillige forpligtet til   ”... i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigten (at) drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der skal udføres i løbet af året, og den arbejdstid, der er til rådighed, når undervisningstiden fratrækkes”.

DLF kan nu dokumentere, hver tredje lærer overhovedet ikke HAR denne drøftelse. Hvortil kommer, at mange – størstedelen? - af dem, der har en ’drøftelse’, i praksis oplever, at de bliver kaldt ind til lederen og får forelagt den færdige opgaveoversigt med besked om at skrive under forneden. Der kan reelt ikke flyttes så meget som et komma.   

KL leger med ilden. Hele OK15’s legitimitet hænger på denne altafgørende detalje. KL har nu kun en chance tilbage, hvis de vil undgå et sammenstød med lærerne i 2018: KL må og skal omgående indskærpe overfor skolelederne, at forpligtelsen til at drøfte balancen mellem undervisning og forberedelse SKAL tages alvorligt. Man får næppe DLF’s hovedstyrelse til endnu en gang at gå ud til medlemmerne med en uforpligtende hensigtserklæring om at arbejdsgiverne nok skal opføre sig ordentligt. Det slipper foreningen ikke godt fra. Lærerne er blevet snydt, og de bøder for det hver evig eneste dag.

Styrer vi direkte mod et hedt forår i 2018?

(Se herunder, hvad Folkeskolen  skrev i 2015 om Arbejdsrettens afgørelse:

Dommen har form af en frifindelse af KL for at have brudt loyalitetspligten i den hovedaftale, som er udgangspunktet for overenskomsterne mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC). Arbejdsretten mener ikke, at LC har godtgjort, at punkt 3 i arbejdstidsbilaget til Overenskomst 15 - af retten kaldet "det politiske papir" - "tydeligt fastslår en forpligtelse for ledelsen til at med­dele læreren et skøn over, hvor megen tid læreren sam­let set forventes at anvende til forberedelse i det pågældende år".

Striden står som bekendt om punkt 3, som siger, at der er i drøftelserne mellem lærer og skoleleder om lærerens opgaveoversigt "indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver".

Det mener Arbejdsretten altså ikke nødvendigvis skal læses som, at skolelederen skal give læreren et skøn over, hvor meget tid, han eller hun har til forberedelse.

"Ordlyden kan nemlig for­stås således, at ledelsen og læreren i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigten skal drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der skal udføres i løbet af året, og den arbejdstid, der er til rådighed, når undervisningstiden fratrækkes, uden at læreren skal have meddelt et skøn over for­ventet tidsforbrug til den samlede forberedelse", skriver dommerne.)