Jeg vil gerne starte med at lægge kortene på bordet. For mig at se er folkeskolereformen underfinansieret. Det har jeg forsøgt at sige i et år som nye skoleordfører for SF, fordi det er helt tydeligt for enhver, der har været ude i den kommunale virkelighed. Og endnu mere ude i den virkelighed, der opleves ude på skolerne. Da folkeskolereformen blev besluttet sad jeg som børneudvalgsformand i Køge, og alene i Køge kostede reformen 18 millioner – altså efter, at lærerne var blevet bedt om at undervise to timer mere. Regnestykket hang ikke sammen, og det hænger ikke sammen. Det er vi nødt til at gøre noget ved.

SF vil afsætte 6,6 milliarder kroner årligt over 10 år til styrket velfærd og forebyggelse, og vi fremlægger hele udspillet i dag på vores sommergruppemøde. Af de penge vil vi afsætte 500 millioner til at sænke lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal og dermed sikre lærerne mere forberedelsestid. Vi vil afsætte 250 millioner til at udbrede bruge af tovoksen-ordninger. Vi vil afsætte 1 milliard til at lave sunde frokostordninger i den danske folkeskole. Og så vil vi afsætte 350 millioner til at tilknytte socialrådgivere til alle daginstitutioner til alle børnehaver og skoler, så man kan igangsætte en hurtig indsats, når lærerne vurderer, at der er brug for det?

Lyder det letkøbt bare at komme med en masse forslag? Det tænker jeg, at I vil synes. Derfor har det også betydet meget for os at anvise en finansiering, og vi er faktisk nået til den erkendelse, at vi mener, at alle danskere skal betale lidt mere, fordi en investering i børn og unge er en langt bedre investering end noget andet i det her samfund.

Pengene til folkeskolen skal derfor komme fra en indsats mod skattesnyd, og fra en midlertidig skatteforhøjelse svarende til ca. 50.kr. om måneden for en typisk LO-arbejder. Med SF’s forslag kommer alle til at bidrage. Dem med lav indkomst med lidt, og dem med høj indkomst med mere. Skatten sættes ned igen i takt med, at den bedre forebyggelse virker og betyder færre udgifter for det offentlige.

For mig og SF er det her bare starten på et år, hvor vi er nødt til at sætte den danske folkeskole mere på dagsordenen igen. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi frem mod de næste overenskomstforhandlinger sikrer lærerne ordentlige arbejdsvilkår, og samtidig med dét, mener jeg, at vi skal udbrede brugen af lokalaftaler.

Derudover er vi nødt til at gøre op med testregimet. Nationale test, PISA-test og karakterer fylder ganske enkelt for meget i den danske folkeskole. Jeg tror på, at man i langt højere grad kan gøre test-værktøjet frivilligt, så det er den enkelte lærer, der vurderer, hvornår det giver mening.

Vi er nødt til at gøre op med målstyringsregimet og sætte folkeskolen langt mere fri. Selvfølgelig giver det mening at sætte mål for undervisningen, men det har simpelthen ikke være hensigtsmæssigt, at (for mange) mål fra Christiansborg, er blevet til flere mål i byrådene, som igen er blevet til endnu flere mål på skolerne. Mål er typisk velmente, men de kan vokse sig et styringsmonster, der ikke gavner hverken undervisningen eller eleven.

Og sådan kan jeg blive ved.

Folkeskolen trænger grundlæggende til frihed, ro og økonomi. Og det kommer vi med en række forslag til over de næste måneder. Jeg håber I vil hjælpe med at komme med gode forslag.