Lige nu sidder folkeskolens beskikkede censorer og retter de skriftlige opgaver, som eleverne har løst i starten af maj måned. For fagene dansk og matematik er der noget ganske særligt på spil for en del elever - her vil der nemlig blive krævet et 02 i begge fag for de, der ønsker at blive optaget på en erhvervsskole.Politikerne er endnu ikke blevet enige om karakterkravet til de gymnasiale uddannelser, men det bliver de jo nok inden næste års prøver.

Siden sidste år har prøverne heddet FP 9 og FP 10 - efter i mange år at have heddet Folkeskolens Afgangsprøver.  Jeg tænker, man ønsker at sende et signal om, at elevernes uddannelse ikke slutter her, men at prøverne er en del af et længere uddannelsesforløb.

Der er et paradoks gemt i dette ønske med at sende signal til eleverne om, at deres uddannelse ikke slutter her, samtidig med at man indfører et karakterkrav - et krav som 2000 elever ikke opfyldte i forhold til erhvervsskolerne i august 2015.De bestod nemlig ikke FP 9 eller FP 10, og derefter bestod de så heller ikke den adgangsprøve, der er fremstillet til at vurdere optagelse på eud-uddannelserne. Denne adgangsprøve er meget anderledes i både indhold og opbygning end FP-prøverne.

Man må med nogen sikkerhed kunne forudsige, at der kommer en tilsvarende prøve, når karakterkravet til de gymnasiale uddannelser bliver indført. Eleverne skal vel også her have en chance mere til en prøve, der sender gymnasiale signaler, og derfor også vil være anderledes end FP-prøverne.

I år, og i al fald også næste år, er læreren ’sat uden for døren’ - det er alene censorernes karakterer, der gælder. Det skal de nok håndtere professionelt, men problemet er, at læreren ikke ser andet end elevernes karakterer, når de nu ikke behøver/må/skal/vil involvere sig i eleverne besvarelser - for på den måde at få noget at vide om den undervisning, de har praktiseret.

Det betyder, at Folkeskolens afsluttende prøver helt har ændret begrundelse fra at være en afgangsprøve for eleverne og et evalueringsredskab for læreren til en adgangsprøve til ungdomsuddannelserne.

Der er allerede en adgangsprøve til eud-uddannelserne og næste år sikkert også en til de gymnasiale uddannelser, og når læreren ikke længere er forpligtende involveret i prøverne, hvad er det så de afsluttende prøver i folkeskolen skal bruges til?

Når nu konditionerne omkring afgangsprøverne er så fundamental ændrede, bør man overveje at justere på dem eller overlade prøverne til aftagerne og simpelt hen tage dem ud af Folkeskolen og bruge tiden til noget mere fornuftigt - læs: undervisning.

Mikael Skånstrøm

Lektor i undervisning i undervisning i matematik, VIAUC

idligere medlem af opgavekommissionen for matematik

Nuværende medlem af opgavekommissionen for eud-prøverne