Hvis man på sin arbejdsplads oplever tillid og retfærdighed, er man mindre udsat for vold, trusler, sexchikane og mobning.

Forskere har opdaget, at krænkende adfærd hænger sammen med virksomhedens sociale kapital. Det er et nyt begreb, man er begyndt at arbejde med, fordi der er fundet sammenhænge, som man ikke tidligere har kendt.

Arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen arbejder med virksomheders sociale kapital og har deltaget i en del af den trivselsundersøgelse, som Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune foretager hvert andet år. Undersøgelsen har denne gang haft fire ekstra spørgsmål om tillid og retfærdighed, som skal vise institutionernes sociale kapital.

Specialskolerne og folkeskolerne i København har den laveste trivsel, når man sammenligner med andre institutioner i kommunen. Her topper selvejende institutioner, vuggestuer og børnehaver. Men der er også store forskelle skolerne imellem.

»Man kan næsten sige, at institutionernes sociale kapital falder, efterhånden som børnene bliver ældre«, siger Tage Søndergård Kristensen.

Social kapital defineres som den egenskab, der sætter medarbejderne i stand til at løse deres fælles opgave. Det handler om evne til at samarbejde i et højt niveau af tillid og retfærdighed.

»Lærere bliver hele tiden desavoueret i deres arbejde, fordi der er nogle, der kommer og fortæller dem, hvordan de skal gøre«, siger Tage Søndergård Kristensen som en mulig grund til, at skolerne har en lavere social kapital end vuggestuerne.

Social kapital er også emnet for et nyt forskningsprojekt, hvor man vil sammenligne København og Fakse.

»Her er hypotesen, at man bedre mestrer elevplanerne og hele dokumentationen på de skoler, hvor der er en høj social kapital. Fordi man her kan anvende det konstruktivt og ikke går ind i offerrollen. Løbende feedback på sit arbejde er konstruktivt, men hvis man bliver hængt ud, har det den modsatte effekt«, siger Tage Søndergård Kristensen.

»Kontrol, evaluering og registrering har dårlige virkninger på kerneydelsen - undervisning. Det tager tid fra opgaven, og det modarbejder den sociale kapital, fordi det er en krænkelse af personen. Systemet har ikke tillid til, at du passer dit arbejde, medmindre de kontrollerer dig«, siger han.

Han påpeger, at det vil være interessant at undersøge andre kommuner og se, om skolerne også dér ligger lavere end vuggestuer og børnehaver i social kapital. En teori er, at det er, fordi skolerne er større organisationer, og fordi skolerne er underlagt mere kontrol og dokumentation end andre institutioner.

Der er ikke noget i strukturerne og i organisationen af folkeskolerne, der betyder, at man ikke kan have høj social kapital, mener Tage Søndergård Kristensen.

»Inden vi fremlagde undersøgelsen i København, spurgte vi i forvaltningen, om de kunne gætte, hvordan det så ud på de forskellige arbejdspladser. Det kunne de ikke. Der kan sagtens være rigtig giftigt på et lærerværelse, uden at man ved noget om det i forvaltningen«.

Hvis den sociale kapital på en arbejdsplads er god, er der et godt sammenhold. De ansatte føler sig værdsatte, og der er meget få tilfælde af mobning, sexchikane, trusler og vold. De ansatte er stolte over arbejdspladsen og siger, at deres leder altid har tid til at tale med dem.

»Det er første gang, en undersøgelse viser, at fysisk vold oftere sker på en arbejdsplads med lav social kapital. Men hvis der er mistillid på en arbejdsplads, overlades man til sig selv, og så bliver et problem netop den enkeltes. Hvis der ikke er sammenhold, så er der heller ikke andre, der reagerer. Hvis man vender det blinde øje til, går det galt. Så kan dårligt sprog og mobning eskalere«.

Derfor betyder det noget, hvordan man taler sammen. Hvis man erklærer, at man har en mobbefri skole, giver det respekt og tillid. Det er sagt højt, og der gribes omgående ind, hvis man opdager mobning, fortæller Tage Søndergård Kristensen.

Han understreger, at dårlig ledelse giver lav social kapital, og at ledelse er det vigtigste parameter.

»Der er nogle, der aldrig skulle have været ledere. En del af dem kan blive bedre via ledertræning og kurser, men ellers er det kommunens ansvar at befri nogle skoler for dårlig ledelse«.

Tage Søndergård Kristensen siger, at man aldrig skal sætte gang i en trivselsundersøgelse, hvis man ikke har tænkt sig at ændre forholdene, når det viser sig nødvendigt. Man kan ikke tillade sig at have to på hinanden følgende undersøgelser, der viser, at der er dårlig ledelse. Så må man hjælpe lederen med at finde et andet job, mener han.

»Tænk på, at dårlig ledelse går ud over 30-50 lærere dagligt plus alle børnene. Det er ikke rimeligt at ofre alle disse mennesker for én leder«, siger han.

God ledelse handler blandt andet om retfærdighed.

»Ethvert barn ved, hvad retfærdighed er. Det er, når storebror får ti kroner og lillesøster kun otte. Men på skolerne er der ældre lærere, der tiltvinger sig privilegier på de yngres bekostning. De ældre ved det godt. De ved også, at yngre lærere har behov for flere resurser og mere tid, end man har, når man har mere erfaring. De mener bare, at de har nogle velerhvervede rettigheder, fordi de har været længe på arbejdspladsen. Men medarbejdere skal behandles lige. Alle skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige. Beslutninger skal være kendte, og der må ikke være forskelsbehandling«, siger Tage Søndergård Kristensen. |

De fire spørgsmål, der kortlægger den sociale kapital i Københavns Kommune:

1. På min arbejdsplads kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen.

2. På min arbejdsplads stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde.

3. På min arbejdsplads bliver konflikter løst på en retfærdig måde.

4. På min arbejdsplads bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde.

Definition af social kapital

Den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave.

For at kunne løse kerneopgaven er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed.