Målet med inklusionen (rummeligheden) i folkeskolen er at bruge en masse undervisningstid til at fastholde alle elevkategorier samlede inden for samme klasseværelses fire vægge næsten uanset, hvilke konsekvenser det måtte få for deres skoleuddannelse. Omend det måtte være tydeligt, at det for nogle bogligt svage børn måtte være en fordel at udskille dem til særlige undervisningstilbud, så bør man i videst mulige omfang se bort fra nogle for disse børn så åbenbare fordele ved en udskillelse og uanset konsekvenser for disse børns uddannelse nægte dem særlige undervisningstilbud. Så hellere forstyrre hele undervisningsmiljøet med ekstra personale til stede i lokalet. Hovedformålet med den danske folkeskole er nemlig ikke at overdrage børnene faglig viden og færdigheder. Det er kun rent retorisk, at politikerne taler om, at skolen skal gøre alle så dygtige, som de kan blive. Hovedformålet med skolen skal hele tiden være det tvungne klassefællesskab uanset, hvilke nedbrydende virkninger dette fællesskab så ellers måtte have for såvel de svage elever som for de dygtige. Skolen skal, uanset hvor urealisabelt dette så end har vist sig at være, hele tiden primært handle om at værne om drømmen om virkeliggørelsen af en ensgørelse i videst muligt omfang.

Den pædagogiske bestræbelse i tiden skal derfor først og fremmest samles om at udbrede en forståelse i offentligheden for, at uanset hvor fordummende de ekstremt opblandede klassefællesskaber så end viser sig at være, da på trods af al virkelighed at fastholde ideen om, at jo mere opblandet klassefællesskabet er, jo bedre bliver børnenes skoleresultater. Og skulle denne kunstigt sammenbryggede pseudosandhed så vise sig ikke at slå til, da bør bestræbelserne gå på at aflede opmærksomheden fra de kaotiske klassefællesskabers uheldige virkninger på børnenes skoleresulktater, og i stedet for henlede opmærksomheden på lærernes maglende kompetencer som lærere eller på manglende ressourcer til skolerne eller til noget andet i samme dur. Bare aldrig på den fatale skoleform.

Alle i nærheden af folkeskolen, hvad enten det er lærere, forældre eller politikere må indprente sig remsen om, at det bedste, vi kan gøre for børnene og det danske uddannelsesniveau, er at fastholde eleverne i noget, som man har formuleret således: "det faglige og sociale fællesskab". Vendingen: "det faglige og sociale fællesskab" afleder bekvemt opmærksomheden fra virkelighedens "fagligt fordummende fællesskab". Og så skal man bare fortsætte med at henvise til, at fordummelseskonsekvensen af det "faglige fordummende fællesskab" selvfølgelig alene skyldes lærernes uformåenhed og de evigt manglende ressourcetildelinger til skolen.