It
0   422

Erfarne lærere: Digitalisering af undervisningen koster tid

I Kerteminde er alle lærere introduceret til læringsplatformen MinUddannelse. Der er mange holdninger til, hvordan det fungerer, men alle er enige om, at det tager tid at gøre sin undervisning digital.

Kerteminde Kommune indkøbte for halvandet år siden læringsplatformen MinUddannelse. Alle lærere i kommunen er introduceret til det nye system, og hvis lærerne underviser i dansk eller matematik, er kravet fra kommunen, at de skal have oprettet mindst to undervisningsforløb i systemet og derudover have brugt andre elementer i systemet.

»Der er nogle, der griber den med det samme og synes, at det er smart og godt, mens andre synes, at det er lidt svært. Der er mange muligheder, men der er også en tidsfaktor. Vi taler med ledelsen om at få lov til at bruge tid på det«, siger lærer og it-vejleder på Marslev Skole Henriette Boe. Skolen er en mindre skole, som kun har eleverne til og med 6. klasse. Selv har hun oprettet læringsforløb i programmets forløbsafvikler i alle de fag, hun underviser i - undtagen kristendom i 6. klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

»Men det kommer snart«, slår hun fast.

En af barriererne har været, at alle elever ikke havde det udstyr, der skal til for at få adgang til programmet.

»Men nu får alle elever i kommunen op til 6. klasse iPads - og så bliver de computere, som findes på skolerne, samlet til elever i udskolingen, som ikke selv har en computer med«.

Nye undervisningsmuligheder

Henriette Boe er ikke i tvivl om, at læringsplatformen gør hendes undervisning bedre.

»Det fungerer rigtig godt. Hvis jeg lægger en opgave ud til eleverne, så kan jeg undervejs gå ind at se, hvordan de arbejder med det, og komme med små input. Der kommer en lethed over det, hvor det ikke så meget er det færdige produkt, det handler om. Vi kan veksle frem og tilbage«, siger hun.

Hun synes, det giver mest mening at få koblet så meget af sin undervisning som muligt på læringsportalen.

»Alle forløb, som får feedback, kommer til at indgå i den automatisk genererede elevplan. Nu kommer de alsidige mål så også med, og det giver jo en webmulighed, som vi kan bruge, når vi har samtaler med forældrene«.

Hun synes også, at hun har fået større opmærksomhed på, hvordan hun bruger mål i undervisningen.

»Vi har altid sat mål, men da jeg fik systemet, var jeg nok for tilbøjelig til at skyde alt for mange mål ud til eleverne ad gangen. Nu vælger jeg nogle få ud«.

Fællestillidsmand Lisbeth Blichfeldt er lærer på Langeskov Skole. Hun mener, at der er potentiale i systemet, men også at der mangler tid til at bruge det ordentligt, og så er hun lidt bekymret for den måde, systemet belønner eleverne på for at nå læringsmålene.

»Tænk at være den elev, der ikke får alle de der guldmedaljer. Den elev, der får flere mål udsat. Det gør lidt ondt i en lærer, når eleverne ikke kan nå målene. Men vi har ikke tiden til at udarbejde mål for den enkelte elev. Vi vil gerne gøre det så godt som muligt, men tiden er ikke til det«.

Tidsrøver

Lene Christensen fra Langeskov Skole er en af de lærere, der mener, at indførelsen af systemet kræver tid, som er svær at finde. Hun blev frustreret over, at den tid, som var afsat, da programmet blev introduceret, ikke blev brugt godt, fordi systemet gik ned og undervejs er blevet ændret en del. Alligevel ser hun muligheder.

»Jeg kørte lidt fast i det. Men når jeg bliver mere rutineret, bliver det et fantastisk redskab. Det kan jeg jo se på mine kolleger. Man behøver ikke mere at kopiere materialer til eleverne, man kan lægge forløb ind og så ændre i dem undervejs. Men det kræver bare så meget tid at få det i gang«.

Hun mener, det fungerer bedst, når flere lærere kan samarbejde om forberedelsen i systemet. 

»Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg ikke har lagt forløb ind i tysk. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg så skal lade være med at gøre for at få tid. Skal jeg lade være med at rette stile? Det er jo afgangsklasser, jeg har«.

Lang vej til deling

Et enkelt klik i biblioteket, og så har lærerne adgang til en række nytænkte undervisningsforløb, som de så kan trække til sig, ændre og tilpasse lige præcis den klasse, de skal undervise i.

Tanken om, at det skal blive lettere at dele forberedelse af undervisning, er en af begrundelserne for KL's og regeringens fælles krav om, at alle skoler har adgang til en læringsplatform ved udgangen af 2017. Men efter halvandet år bugner biblioteket i MinUddannelse i Kerteminde ikke af lærernes forløb. Dansk fagkonsulent i Kerteminde Kommune Marlene Wædeled er opmærksom på problematikken omkring lærernes tilbageholdenhed over for at lægge forløb ud i biblioteket. »Det skulle jo gerne blive sådan, at man kan dele med og inspirere hinanden. Men lærerne mangler information omkring, hvem der har ansvaret, hvis man for eksempel ved et uheld lægger nogle billeder ud, som der er ophavsret på - og hvem betaler bøden? Og hvem ejer forløbene, når de bliver delt? Alt det mangler vi at få afklaret, men det er en proces, der er igangsat«, siger Marlene Wædeled.

Det tog også tid, før Henriette Boe fra Marslev Skole var klar til at dele med alle lærere i Kerteminde.

»I begyndelsen var jeg meget forsigtig med, hvornår jeg delte et forløb, så det lå i biblioteket. Jeg tjekkede alt igennem. Der skulle ikke være stavefejl, og alt skulle være formuleret helt færdigt. Det er jeg holdt op med, nu må de leve med det, som det er«.

Læringsplatform kræver klar ledelse

Afdelingsleder på Munkebo Skole Marlene Motzkus Andersen mener, at der er stor forskel på, hvor langt kommunens skoler og lærerne på den enkelte skole er nået.

»Vi er en forholdsvis ny ledelse på vores skole. Der er mange ting, der skal implementeres. Nogle lærere bruger det til afleveringer, andre har årsplanen i systemet, og få bruger forløbsafvikleren i undervisningen«, siger hun.

En af de ting, som er blevet integreret i skolen, er uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. klasse og også elevplanen i matematik og dansk, som er blevet afløst af forløbene i MinUddannelse.

»Det er for at spare tid for lærerne, at vi lægger det over i systemet«, forklarer Marlene Motzkus.

Hun mener, at indførelsen af læringsplatformen kræver klar ledelse.

»Vi skal være mere skarpe på, hvad det er, vi forventer. Dels med kommunikation - hvor meget kan vi eksempelvis forvente, at forældrene er indover. Dels med minimumskrav, som kan være, at årsplanen kommer ind i MinUddannelse, og at der løbende kommer læringsmål ind, og så skal vi prøve at forene feedback og progression med MinUddannelse, for at det giver mening«.

På Munkebo Skole har it-vejlederen holdt eftermiddagscafeer, hvor lærerne løbende kunne få hjælp.

»Men der skal hele tiden være opsamling, så også nye kolleger får en introduktion«, siger hun og konstaterer:

»Ting tager tid - nogle er kort tid om det, mens det for andre tager lang tid. Det gælder om at finde en forventning, som ikke er laveste fællesnævner«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.439 andre er allerede tilmeldt