Det vil jeg fortsat arbejde for!

Hovedstyrelsen skal matche medlemsstrukturen. Skal de mindre medlemsgrupper være repræsenteret, må vi stå sammen.

Som medlem af hovedstyrelsen har jeg haft fokus på, at foreningens politik og indsatsområder har stillet skarpt på vilkårene og udfordringerne for de mindre medlemsgrupper. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om en homogen størrelse, men at det er medlemsgrupper med meget forskelligartede vilkår, der på nogle områder er identiske med og på andre fjernt fra folkeskolens.

Besparelser og vilkårsændringer belaster arbejdsmiljøet og trygheden, og de fleste områder oplever stress som en del af hverdagen. DLF skal arbejde på at sikre resurser og stabilitet, så der bliver tænkt kvalitet i stedet for overlevelse, og ekspertise og værdifuld viden på blandt andet de specialiserede områder ikke går tabt.

Der skal være fokus på lønudviklingen for alle grupper for at sikre, at ingen kommer til at halte bagefter lønmæssigt. Et centralt aftalt lønforløb for eksempelvis konsulenter, vejledere og psykologer kan være vejen. Lønudviklingen på det statslige område følger ikke det kommunale og har brug for særlig opmærksomhed.

Arbejdsmiljøet er presset. Der skal sikres vilkår, der skaber rammer for opgaveløsning af høj kvalitet uden trusler på helbredet. Bliver helbredet alligevel truet, skal der være større tryghed i ansættelsen.

Medlemmerne er professionelle eksperter på deres områder, men nye opgaver stiller krav om kvalificering under aftalte rammer. Uddannelse er grundlaget for samfundsudvikling og for personlig udvikling. DLF skal arbejde for, at evidensbaseret forskning og praksis sætter den uddannelsespolitiske dagsorden - ikke mavefornemmelser og tro.