Flere timer, mere bevægelse, understøttende undervisning er tre elementer i reformen, som fra dag 1 ændrede skolens dagligdag. Implementeringen af ovennævnte er sket på vidt forskellige måder og med forskellig grad af succes

Men det er i høj grad også de langsigtede konsekvenser af reformen, som bør optage os.. Det, at skolens succes skal afgøres af, hvorvidt 80 % er gode til at læse og regne i nationale test er en markant ændring af folkeskolen. Man er så at sige gået fra at styre folkeskolen ud fra mål til at styre ud fra resultater.  Således fremgår det klart, at kommunalbestyrelsen skal følge op på det med en handleplan, hvis en skole ikke lever op til kravene til test og prøveresultater. Altså en form for kommunal ”spanking” til den enkelte skole, hvis man ikke overholder kravet om de 80%.

Ingen lærere ved sine fulde fem vil bestride vigtigheden af, at eleverne bliver gode til at læse og regne, eller at man for den sags skyld anvender test i sin undervisning. Men det, at det udelukkende er nationale test på færdigheder, der skal afgøre undervisningens succes vil anspore til, at man som lærer laver ”teaching to the test”.

Problemet herved er ikke, at det bliver sværere at være lærer, for det bliver meget nemmere at finde færdige undervisningsforløb, som sigter mod at klare sig godt i testene. Problemet består i, at det er en fundamental ændring af den lærerrolle, som den danske folkeskole er berømmet for, og som har sikret de danske elever de kompetencer, der skal til for at klare sig ikke bare i arbejdslivet men også i samfundslivet generelt. En lærerrolle, som altid har lagt vægt på sammenhængen mellem ud-dannelse og dannelse, men hvor balancen nu ”tipper” og retter (næsten) al fokus mod uddannelse.

Velmenende politikere, forvaltningsfolk, skoleledere m.fl. taler varmt om, at ”alt det andet skal vi selvfølgelig også”, men det får karakter af besværgelser, når det, der måles og vægtes, er, at 80% skal være god i nationale test, og at andelen af de dygtigste skal stige år for år….. Hvordan vil man f.eks. måle om en pige i 8. klasse med en svag baggrund har fået redskaber til at håndtere sit eget liv? Svaret er indlysende. Det kan man ikke. Og derfor er skolens vigtigste opgave ikke umiddelbart målbar.

En lægmands logik vil formentlig hævde, at” teaching to the test”, så i det mindst vil skabe bedre resultater i internationale sammenligninger, men her skræmmer erfaringer fra andre lande. I England ændrede man kursen for ca. 10 år siden og målrettede undervisningen mod testene. Resultatet var i første omgang, at man klarede sig en smule bedre, men de langsigtede virkninger har været katastrofale. De engelske elever klarer sig nu ringere i testene end før.

For DLF har det ændrede fokus været en udfordring og vil være det i årene fremover. For mig er det væsentligt , at vi bliver ved med at italesætte og holde beslutningstagere oppe på, at det ikke kun er, når der skal holdes ”skåltaler”, at man priser folkeskolens dannelsesmæssige kvaliteter.  De seneste undersøgelser tyder på, at de nationale test er så usikre, at de reelt ikke har validitet. Det argument skal vi selvfølgelig forstå at bruge offensivt, men for mig er det også vigtigt at skabe alliancer, så også andre end DLF kerer sig om den nuværende udvikling. Skole & Forældre har også ytret deres bekymring. Lad os dyrke de alliancer. Vores budskab får mere vægt, hvis vi også kan få andre på banen.