Lave klassekvotienter, tak
En lang række undersøgelser bekræfter, at lave klassekvotienter er en fordel
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Aalborg-undersøgelsen om serviceudgifter og brugertilfredshed er ikke ene om at konkludere, at det er en fordel med lave klassekvotienter.
Lektor Per Fibæk Laursen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik på Københavns Universitet, når frem til det samme.
Han har set på en lang række internationale undersøgelser inden for den pædagogiske forskning. Den samlede analyse viser, at en lille klassekvotient er en fordel.
'Der er ingen tvivl om hovedtendensen: Det er en fordel med få elever i en klasse. Eleverne lærer mere fagligt, de har en positiv holdning til undervisning og kammerater, og lærerne er mere tilfredse med undervisningen', siger han.
Encyclopedia af Educational Research påviste i 1992 grafisk det, som Per Fibæk Laursen snakker om.
'I opslagsværket kan man se en række kurver, der bekræfter den almindelige lærererfaring, at jo færre elever i klassen, jo bedre er det. Det påvises samtidig, at jo større klassen er, desto mindre er skaden ved, at den bliver lidt større. Når vi betragter de klassestørrelser, som findes i virkelighedens verden, er der kun en forholdsvis beskeden sammenhæng mellem elevernes faglige udbytte og klassestørrelsen. Derfor er det ikke mærkeligt, at mange undersøgelser kommer til det resultat, at nogle få elever fra eller til ikke giver sig måleligt udslag i elevernes udbytte'.
Engagement falder
Det største udslag ved en større klassekvotient viser sig hos lærerne, der trives dårligere med flere elever i klassen. Det får Per Fibæk Laursen til at konkludere, at det ikke er mærkeligt, at lærere reagerer kraftigt, når forskere påstår, at det ikke betyder alverden med få eller mange i klasserne.
'Det bliver uden tvivl mere anstrengende og mindre tilfredsstillende at undervise, når klassekvotienten stiger', siger Per Fibæk Laursen.
I forbindelse med Aalborg-undersøgelsens konklusioner tilføjer Per Fibæk Laursen, at der er en vigtig pointe med hensyn til lærernes engagement.
'Det er muligt, at man ikke kan se en sammenhæng mellem kommunernes udgiftsniveau og lærernes engagement, men det ville undre mig meget, om ikke den findes, når det gælder klassekvotienter. En stigende klassekvotient vil uden tvivl give sig udtryk i et faldende engagement hos lærerne. Dermed vil en stigning i klassekvotienten på længere sigt kunne give sig udtryk i et faldende fagligt udbytte hos eleverne', siger han.j
