Så lykkedes det. Vores forhandlere har 'kæmpet' sig frem til et forlig. Et forlig, der efter vores formands udsagn skulle have taget brodden af de største uretfærdigheder - fra den aftale, som hun selv anbefalede, og som bekendt blev forkastet af et flertal. Man kan undre sig over, at der skulle gå så lang tid, med sene natteforhandlinger, når man ser de kosmetiske forandringer, der nu er tale om. Den grundlæggende uretfærdighed omkring forberedelsestiden, som kendetegnede aftalen, eksisterer stadigvæk.

Det er glædeligt, at yderligere to hovedstyrelsesmedlemmer har erkendt dette. Det betyder, at der trods alt er en lidt større overensstemmelse mellem foreningens ledelse og medlemmerne, men alligevel har den næste afstemning fået tilført et nyt tema, nemlig: kan medlemmerne have tillid til en ledelse, der (endnu en gang) ikke har formået at finde ud af, hvilken vej vinden blæser?

Det er trods alt bedre at kæmpe (jævnfør sygeplejerskerne) og få trukket et lovindgreb ned over hovedet. Det samler medlemmerne, mens Lærerforeningen ender med at stå splittet efter denne overenskomst.

Peter Reinholdt

Farum