Hvis du ikke kan arbejde i team, så kan du faktisk ikke arbejde som lærer på en skole.

Så firkantet kan det stilles op, fortæller DLF-socialrådgiver Susanne Grove og Ulla Viskum, der er studievejleder og praktikleder på Læreruddannelsen i Skårup. Sammen har de skrevet en master i konfliktmægling med titlen »Samarbejdskonflikter i lærerteam«.

Med folkeskoleloven fra 1993 blev der i bemærkningerne nævnt dannelse af lærerteam i forbindelse med samarbejdet om undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Men med samarbejde opstår konflikter. Det er uundgåeligt, og det viser tallene fra Rådgivningen om Psykisk Arbejdsmiljø i DLF også. Omkring halvdelen af de henvendelser, man modtager, handler om konflikter i samarbejdet. Flest lærere har konflikter med elever og ledelse, færrest med forældrene. I 2008 var konflikter i samarbejdet med kolleger på ni procent. Heraf bliver nogle sygemeldte med alvorlige stresssymptomer.

Teamarbejde - en stor forandring

»Teamarbejdet kom som et krav udefra med 1993-loven. Tidligere var de fleste privatpraktiserende lærere, der underviste bag en lukket dør«, siger Susanne Grove.

»Der var tale om en kæmpe forandring. For tidligere kunne man tale om problemer i en klasse med kollegerne på lærerværelset - hvis man ville. Men med teamsamarbejdet kom forpligtelsen ind. Det blev et fælles ansvar, og så nytter det ikke, at man er uenige og vil noget forskelligt. Teamarbejdet er et forpligtende samarbejde, hvor man sammen må tale sig til enighed«.

Men det betyder ikke, at alle kan arbejde sammen, eller at man skal kunne samarbejde med alle.

Ulla Viskum siger, at hun faktisk undervejs i arbejdet med deres masteropgave har fået en vis forståelse for, at man kan være konfliktsky og gå uden om problemerne som katten om den varme grød.

»Der er jo meget på spil. Kommer man ud i en kollegial konflikt, kan man virkelig få problemer«, mener Ulla Viskum.

De to valgte emnet til deres master, fordi de i deres arbejde ser, hvor svært lærere har ved at løse konflikter.

Konflikter er tabu

Især blev de overraskede over, hvor meget der skal til, før lærere definerer en uoverensstemmelse som en konflikt. Fordi de er bange for at havne i en personlig strid med en kollega.

»Bare det at bruge begrebet konflikt. Det er et svært ord«, siger Ulla Viskum.

»Mange lærere har aldrig lært om konflikthåndtering. Men konflikter er et vilkår i et samarbejde. Det skal man vide og acceptere. Og der er et positivt udviklingspotentiale i konflikten. Ligesom det kan være udtryk for mod at erkende, at man er i en konflikt«.

Men de lærerstuderende, som de talte med på Læreruddannelsen i Skårup, sagde, at konflikter var et tabu. Som lærer må man ikke havne i en konflikt, for så har man ikke styr på tingene, mente de. Når man er lærer, skal man have styr på alting. Man skal være eksemplarisk, fordi man jo uddanner og udvikler andre. Når man er eksemplarisk, havner man ikke i en konflikt, synes deres logik at være.

Konflikter mærkes fysisk

De har følgende definition: Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte.

Med den definition omfatter de både sagen, relationen og parterne i konflikten.

»Alle kender til konflikter. Derfor er det vigtigt at kunne tale om dem og have redskaber til at håndtere dem med«, siger Susanne Grove.

»Helt fra vi er børn, har vi i kroppen oplagret oplevelser og konflikter, som vi har med os i bagagen. Det betyder, at vi kan mærke konflikter fysisk i kroppen, og det er jo sjældent, at man i en konflikt ligefrem tænker: Yes, det her er der udviklingsmuligheder i«, siger hun.

Oftest vælger man at glide af på en konflikt. Fordi vi har nogle roller og vælger at beholde vores rolle.

»Men arbejdsfællesskabet i et team kan udvikles, hvis man vil arbejde med egne relationer. Det lykkes dog kun for få team at nå så langt, for så skal man tage nye roller. Nogle, man ikke er vant til. For eksempel kan man skiftes til at have de forskellige roller. Mange steder er dette arbejde måske kun i sin begyndelse«, siger Ulla Viskum.

Det fungerer rigtig godt, hvis man kan skiftes til at tage forskellige roller. For eksempel kan man blive uddannet til teamkoordinator, men der er også mange andre muligheder i et arbejdsfællesskab. Der er arbejderen, ildsjælen, den, der kaster bolde op i luften, den, der griber dem, og den, der gøder jorden for arbejdet.

»Det er fint, hvis man kan nå dertil, at man kan aftale, at i dag er det mig, der må smide bolde i luften, mens du samler dem op«, siger Ulla Viskum.

Men man bliver ofte fastholdt i rollerne, for eksempel hvis man er længe på samme arbejdsplads. Nogle får en tovholderfunktion uden at have den reelt, og det er især de uformelle roller, der tynger. Mere end de formelle. Det er de roller, man ikke taler højt om, der belaster.

»Nogle lærere får altid de hårde klasser på en skole, og det er der jo ingen, der kan holde til i længden«, påpeger Susanne Grove.

Hun har som rådgiver oplevet, at yngre lærere blev sat i team med en ældre lærer, der faktisk nægtede at arbejde i team. Det er voldsomt belastende.

Det handler blandt andet om, hvordan man bedst giver konstruktiv kritik af en kollegas undervisning uden at blive uvenner. Eller hvordan man finder frem til en fælles holdning over for eleverne - om for eksempel brug af mobiltelefoner.

De to forfattere fortæller, at på den skole, som er en del af deres undersøgelse, er det legitimt at tale om roller, ansvar, konflikter og personsammensætning. Her skifter man regelmæssigt team. Lærerne kan ønske, hvem de vil være i team med, men det er ledelsen, der sætter teamene sammen. Det sker synligt, tydeligt og opleves som mere retfærdigt i længden.

»Hvis man altid sammensætter kærlighedsteam på en skole, vil der blive en restgruppe. I forskningen taler man faktisk om en balkanisering af sådan et lærerværelse. I sådan en situation er der behov for en kulturændring på skolen. For at opnå at lærerværelset bliver en helhed, og at alle trives - ikke kun to tredjedele«, siger Susanne Grove.

Kurser i konflikthåndtering

Angsten for at blive involveret i en konflikt med en kollega er angsten for, at det bliver en personlig konflikt. At det betyder, at man ikke kan tale med sin kollega mere.

Lærerne taler ofte om sig selv og kollegerne som stærke og svage. Men samme person kan opfattes som både stærk og svag. I det hele taget er der tale om nogle stereotyper, og hvad betyder det egentlig at være stærk? Susanne Grove og Ulla Viskum mener, at det jo også er en stærk person, der kan erkende, at man er i en konflikt.

Ulla Viskum fortæller, at de studerende på Læreruddannelse i Skårup efterspørger konflikthåndtering.

»Det er godt at lære noget om konflikthåndtering på uddannelsen. Dér er også mindre i spil, end når man er på en arbejdsplads. Jeg synes, uddannelserne har en forpligtelse til at tage emnet op. Men det skal ske over tid, for det er et emne, man skal følge op på. Det skal handle om feedback, respons, om at afklare roller, og så skal de studerende lære nogle redskaber til at håndtere konflikter«, mener hun.

På Læreruddannelsen i Skårup findes kurser, og de studerende får kursusbeviser, når de har haft konflikthåndtering. Det betyder meget for de lærerstuderende at få disse beviser.

»De er bevidste om, at det giver dem noget ekstra, når de søger job«.

97 procent af lærerne arbejder i team, og 80 procent siger, at de er glade for det (undersøgelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø fra 2007).