Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg.

1.027 folkeskoler får bedre fundament for undervisningen

Den nye arbejdstidsaftale er en succes, så der fra august kan sættes fokus på undervisning, fleksibilitet og ansvar, skriver formanden for KL's løn- og personaleudvalg og DLF's formand.

Publiceret Senest opdateret
Anders Bondo Christensen, formand for DLF og Lærernes Centralorganisation.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen tager i øjeblikket nye skridt for at skabe bedre fundament for undervisningen, så når det nye skoleår begynder til august, vil lærere og ledere på 1.027 af landets 1.541 folkeskoler arbejde inden for en ny, forenklet arbejdstidsaftale, som understøtter udvikling og fremskridt.

Vi ønsker en folkeskole, hvor det er eleverne og undervisningen, der er i centrum. En folkeskole, hvor eleverne rustes til at klare sig godt i uddannelsessystemet og i livet. Og hvor dialog om mål og behov i undervisningen er grundlaget for skolens udvikling.

Ved sidste års overenskomstforhandling indgik vi en ny arbejdstidsaftale, som understøtter denne udvikling, og som samtidig styrker folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere. Dét har kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening tilsluttet sig.

Det er en succes, at 57 kommuner og kredse har opnået enighed om at overgå til den nye arbejdstidsaftale allerede fra det kommende skoleår. Yderligere ni kommuner fortsætter med lokale arbejdstidsaftaler efter samme principper. Parterne har ydet en enorm arbejdsindsats og samarbejdet konstruktivt om at »oversætte« den nuværende inddeling af lærernes arbejdstid til den nye aftales få og enkle kategorier. Og der er investeret tid i at fastlægge, hvilke mål og værdier aftalen skal understøtte i den enkelte kommunes skolevæsen. Den nye arbejdstidsaftale har dermed fået en solid lokal forankring.

Aftalen rummer store muligheder

Grundtanken er, at lærerne inden for en overordnet ramme har ansvar for den samlede undervisningsopgave. Aftalen gør dermed definitivt op med timetælleriet i folkeskolen. Det er slut med at opgøre timer til hver enkelt delopgave. Aftalen bygger på respekt for lærerjobbet og styrker den professionelle lærerrolle.

Et andet afgørende nybrud er en styrkelse af skolelederens rolle. Aftalen bygger på, at lederen sætter mål og rammer og løbende er i dialog med lærerne om prioriteringerne i undervisningen. Aftalen understøtter samtidig en fleksibilitet, som er afgørende for fremtidens skole - at skoleledelsen og lærerne kan sætte ind, når der opstår nye behov i undervisningen.

Vi har en stor fælles udfordring i fortsat at kunne rekruttere og fastholde lærere og ledere. Folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor lærerne respekteres for den afgørende samfundsopgave, de løser. Vi skal tiltrække og fastholde lærere og ledere, som kompetent udfylder de nye rammer for professionelt ansvar og ledelse, som arbejdstidsaftalen giver. Vi er overbeviste om, at de muligheder, aftalen giver for at tage ansvar, udfolde sig fagligt og indrette hverdagen fleksibelt, vil bidrage til at styrke folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Samtidig har vi været opmærksomme på at sikre gode vilkår for de yngre, nyuddannede lærere, som vi har hårdt brug for at kunne tiltrække og fastholde. Konkret har vi givet de yngre, nyuddannede lærere mere tid end de mere erfarne lærere til at løse undervisnings­opgaven.

Gevinsterne kommer ikke af sig selv

Implementering på den enkelte skole er en udfordring for den kommunale folkeskole. Succeskriteriet er blandt andet fleksibilitet og professionelt ansvar for ledelse og lærere og dermed et bedre fundament for undervisningen. Aftalen bygger på, at lærerne både på egen hånd og i team tager ansvar for undervisningsopgaven. At lærerne selvstændigt planlægger og fordeler opgaverne imellem sig og er klar til at vurdere og handle på de behov, den aktuelle undervisningssituation afføder. Og at skolelederne tager ansvar for at fastlægge skolens kvalitetsniveau - giver retning og formulerer krav for det pædagogiske arbejde og er i dialog med lærerne om mål og resultater af undervisningen. På dette punkt er vedvarende opmærksomhed, tillid, vilje og engagement på de enkelte skoler en forudsætning, når den nye aftales gevinster for skolen, lærerne og lederne skal høstes.

Som centrale aftaleparter bag den nye arbejdstidsaftale og forkæmpere for vedvarende udvikling af folkeskolen er vi glade for, at så mange kommuner og kredse allerede nu har taget det første og afgørende skridt - nemlig at opnå enighed om at arbejde efter den nye arbejdstidsaftale.

Folkeskolen er en kerneopgave for kommunerne. Vi har forpligtet hinanden til i fællesskab at følge implementeringen af aftalen i kommunerne, og vi tror på, at tiden vil vise, at aftalen kan bidrage til øget engagement og fleksibilitet i undervisningen og i skolernes hverdag.

Den nye aftale

KL og Lærernes Centralorganisation blev i foråret 2008 enige om en ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen, og kommunerne og Danmarks Lærerforenings lokale kredse blev forpligtet til at forhandle om at overgå til aftalen.

57 af landets 98 kommuner er blevet enige om de lokale vilkår for at gå over på den nye aftale. Ni kommuner fortsætter med lokale arbejdstids­aftaler efter samme principper. Det betyder, at 1.027 af landets 1.541 folkeskoler eller 69 procent af folkeskolens ledere og lærere fra august skal arbejde efter den nye aftales principper.

Størsteparten af de kommuner, som ikke er blevet enige om en aftale, der gælder fra august, fortsætter forhandlingerne med henblik på at overgå til aftalen fra august 2010.