0   120

Finanskrisen rammer islandske skoler hårdt

Flere elever i klasserne, færre undervisningstimer, ingen vikar ved sygdom og total stop for aktiviteter uden for skolerne kan blive hverdag efter sommerferien. Islands skoler skal hvert år spare ti procent.

Alt virker endnu helt normalt på Seljaskola i det sydøstlige Reykjavik. Men elever og lærere ved, at et ubehageligt efterskælv fra efterårets finanskrak er på vej og om kort tid vil påvirke hverdagen voldsomt.

Og det er ikke kun lærerne og de 600 elever på Seljaskola, som bliver ramt. Efterskælvet vil ramme alle islandske skoler - ja, hele den offentlige sektor. Nogle mere end andre, men årlige nedskæringer på ti procent et par år frem er det generelle billede. Årsagen er store offentlige tab og færre skatteindtægter.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi har i flere måneder næsten ikke talt om andet i lærerkollegiet. Hvordan og hvem vil nedskæringerne ramme. I går kom så budgettallene for næste skoleår, og det ser ikke godt ud«, fortæller Johannes Skúlason, der underviser i de ældste klasser og er tillidsrepræsentant for skolens cirka 50 lærere.

Han tror, at det bliver svært at undgå fyringer blandt lærerne, men lige nu er alle muligheder åbne.

»Der er forslag fremme om, at vi alle arbejder lidt mindre og tilsvarende går ned i løn for så til gengæld at sikre, at alle har et job. Det bliver op til den enkelte kommune og den enkelte skole at finde en løsning«.

Lærerne på Seljaskola har brugt vinteren og foråret til at drøfte de mange mulige konsekvenser: De ældste elever sendes hjem, når deres lærer er syg, slut med holddeling i de mindre klasser, flere elever i klasserne, farvel til overarbejdsbetaling, reduktion i antallet af ugentlige undervisningstimer og et kortere skoleår.

Kvaliteten vil falde

»Vi kan ikke nøjes med at gøre én eller to ting. Det her vil for alvor kunne mærkes på mange niveauer«.

Som lærer i Island er man ikke ansat på en skole, men i et helt skolevæsen. Det betyder, at kommunen kan flytte »overskydende« lærere fra én skole til en anden. Det vil sandsynligvis ske, samtidig med at vikarerne ikke skal regne med fortsat ansættelse.

Selvom mange islandske lærere i en eller anden grad bliver ramt af nedskæringerne, er Johannes Skúlason lige nu mest bekymret for udsigten til den faldende kvalitet i undervisningen. Hvis der flere år i træk skal skæres dybt i budgetterne, kan det ikke undgå at påvirke fagligheden.

»Selvom økonomien har været i top i nogle år i Island, er det ikke sådan, at folkeskolerne har haft tilsvarende store budgetter. Der er ikke meget 'luft' i budgetterne, og derfor kommer det hurtigt til at gøre ondt«, pointerer Johannes Skúlason.

Mere hærværk på skolen

Selvom lærere og elever på Seljaskola er »fredet« for besparelser i dette skoleår ud, har finanskrisen allerede sat sine tydelige spor på skolen.

Johannes Skúlason og hans kolleger oplever, at især de ældre elever er påvirket af, at én eller begge forældre har mistet deres job på grund af krisen.

»Vi mærker, hvordan flere arbejdsløse forældre påvirker især teenagerne. De ødelægger flere ting på skolen, laver mere graffiti end tidligere, og senest har vi oplevet, hvordan nogle af de ældste elever har ødelagt deres 'egne' sofaer i klasserne«.

Også skolens sygeplejerske har flere elever, der kommer for at snakke.

»Desværre er det de svageste elever, der bliver ramt hårdest. De bliver ofrene, når de andre mister deres tryghed og oplever krisen hjemme hos far og mor«, siger Johannes Skúlason.

Han frygter, at der bliver sat gang i en negativ spiral, når de faglige tilbud til de ældste elever efter sommerferien bliver dårligere, samtidig med at eleverne bliver overladt mere til sig selv.

Må leje skole til overpris

Der er valg til den nye islandske regering 25. april. Indtil da er det svært at få politikerne til at prioritere, hvor og hvordan der skal spares i den offentlige sektor. Derfor er det indtil videre overladt til de enkelte kommuner at prioritere. Det gør de meget forskelligt, kombineret med at nogle er mere ramt end andre.

Alle kommuner skal skære ned, men situationen er ekstra slem i nogle kommuner. Især i de kommuner, der for et par år siden valgte at sælge alle deres offentlige bygninger for så efterfølgende at leje dem tilbage på meget lange kontrakter.

Lejen skal betales i udenlandsk valuta, og det har fået katastrofale følger for kommunerne, da den islandske krone i efteråret kom i frit fald.

»Så slemt er det ikke i alle kommuner, men på grund af den kommunale udligningsordning er alle kommuner påvirket af krisen. Også selvom de har opført sig fornuftigt hele tiden«, forklarer Eiríkur Jónsson, der er formand for den islandske lærer­forening KI, Kennarasamband Íslands.

KI følger udviklingen tæt, men man vil ikke komme med konkrete anbefalinger til de enkelte kommuner om, hvordan nedskæringerne på skolerne skal udmøntes.

De faglige organisationer spiller ud

»Vi vil forsøge at overbevise den nye regering om, at det på lang sigt er en rigtig dårlig idé at skære i undervisningssektoren - også selvom der er krise. Vi risikerer at få nogle årgange af unge, der klarer sig uddannelsesmæssigt dårligere - også efterfølgende når de skal have job«.

»Det har vi ikke råd til i et lille land, der lever af knowhow«, pointerer Eiríkur Jónsson.

Han håber, at undervisningssektoren vil blive skånet mest muligt i de kommende år, men erkender også, at der ikke er nogen vej uden om besparelser.

»Vi kommer til at træffe nogle ubehagelige valg i den kommende tid, og vi vil som faglig organisation gerne tage ansvar. Men vi har brug for et fælles politisk udspil fra den nye regering. Ellers bliver det alt for tilfældigt, hvordan besparelserne kommer til at ramme«.

For at fremme en dialog med den nye regering, der bliver dannet efter valget, kommer der et fælles udspil fra de faglige organisationer inden for den offentlige sektor. Et udspil, der lige nu bliver arbejdet med.

Sådan kan de skære ned

Når de islandske skoler i løbet af de næste par måneder skal finde meget store besparelser på budgetterne, bliver der ingen nemme løsninger. Men præcis hvor der skal skæres, er stadig til forhandling i kommunerne og på de enkelte skoler.

Thordur Hjaltested er næstformand i foreningen af lærere i grundskolen (FG), der er en underafdeling af den islandske lærerforening KI. Han beskriver en række mulige scenarier, som han har hørt om via FG's repræsentanter på skolerne:

- I mange kommuner undervises eleverne i dag i flere timer om ugen, end loven kræver. Især de yngste klasser har ofte flere timer. Det giver tilsvarende mulighed for at skære i deres ugentlige timetal.

- Mange skoler har deletimer i de kreative fag. Her er der risiko for, at klasserne bliver slået sammen, så der bliver dobbelt så mange elever i for eksempel musiktimerne.

- Klassekvotienterne er typisk mellem 22 og 28, men der er ingen regler på området. Derfor kan klassekvotienten nemt stige fremover.

- Det årlige antal undervisningsdage er nu 180 - mulighed for en reduktion i antal dage. Det kræver dog en ændring af grundskoleloven.

- Lærerne kan ikke få reduceret deres overenskomstfastsatte løn, selvom de sættes ned i tid. Flere kommuner har foreslået, at man lokalt forsøger at blive enige om, at både løn og arbejdstid reduceres - for eksempel så 90 procent arbejdstid er lig med 90 procent løn.

- Vikariater vil ikke blive forlænget og risiko for fyringer. Der er tre måneders opsigelsesfrist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet