Formålsparagraffen
39   2267

Forsker om folkeskolens formål: Læring som livsform

Med 2006-skoleloven har vi definitivt forladt 1975-lovens Hal Koch-inspirerede idé om, at demokrati som livsform skal udgøre skolens primære formål, sagde den konstituerede leder af DPU i sin indledningsforelæsning ved en konference om folkeskolens formålsparagraf. 'Læring som livsform' er den nye overskrift for skolens opgave, mente han.

Engang var det folkeskolens opgave at skabe demokratisksindede mennesker. Det var i efterkrigstiden - dengang teologer som Hal Koch og K.E. Løgstrup havde stor indflydelse på folkeskoleskolens formålsformulering.

Artiklen fortsætter under banneret

'Demokrati som livsform' kunne således være overskriften over paragraf 1 i 1975-skoleloven.

Nu her efter den kolde krig og murens fald har økonomerne fået stor indflydelse på skolepolitikken, og skolens hovedopgave er i dag produktion af mennesker, der har lyst til at lære nyt gennem hele livet, så dansk erhvervsliv vedvarende kan klare sig på det globale marked.

Overskriften over paragraf 1 i 2006-skoleloven kunne være 'Læring som livsform'.

Denne pointe analyserede den konstituerede leder af DPU, Campus Emdrup, Aarhus Universitet, ph.d. Claus Holm sig frem til i en indledningsforelæsning på en konference om "Folkeskolens formål til eftersyn".

Globaliseringsrådet ville have en ny formålsparagraf

Den historiske baggrund for folkeskoleloven af 2006 var en stigende utilfredshed med elevernes faglige udbytte af at gå i folkeskolen, lød det fra Claus Holm.

"At øge dette udbytte havde været en politisk målsætning helt tilbage fra starten af 1990erne, hvor de berømte og begrædelige resultater af læseundersøgelser af danske elevers læsefærdigheder blev udført. De ringe resultater blev bekræftet af den første PISA-undersøgelse med fokus på læsefærdigheder, der blev offentliggjort i 2000", sagde han og tilføjede: 

"Den borgerlige regering annoncerede så i august 2005 - i forbindelse med det daværende Globaliseringsråds møde om folkeskolen - at den ønskede at ændre folkeskolens formålsparagraf, så den i højere grad afspejlede, at skolens opgave er at forberede alle unge på uddannelse og beskæftigelse".

De økonomiske vismænd ønskede en justering af formålsparagraffen

Men faktisk fik man også et vink med en vognstang om, at folkeskolens formålsparagraf trængte til en revision, fra Det Økonomiske Råd i efteråret 2003, fortalte Claus Holm.

"Vismændene skrev, at der var behov for udvikling af en begrebsramme og metodik, der skulle gøre det muligt at evaluere folkeskolen på de mange forskellige aspekter, der knytter sig til formålsparagraffen. Og de skrev også, at hvis politikernes ønskede at dreje folkeskolens formål i en væsentlig mere faglig retning, så ville være logisk at lade det afspejle sig i en justering den gældende formålsparagraf".

2006-loven: Skolen skal uddanne til arbejdsmarkedet

Så på den baggrund kan man tolke 2006-lovens formålsparagraf som et udtryk for, at folkeskolens formål primært er at gøre skolen mere orienteret efter det faglige udbytte og senere hen mulighederne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, mente Claus Holm.

"Sagt på anden vis lægger formålsformuleringen fra 2006 afstand til, at skolen skal være afsondret fra sin omverden. Dermed lægges der også afstand til det formål, teologen og filosoffen K.E. Løgstrup fortalte om fra denne talerstol i 1981 i anledning af Danmarks Lærerhøjskoles 125 års jubilæum, og hvor hans forelæsning netop hed 'Folkeskolens formål'", sagde Claus Holm.

"Ved denne lejlighed markerede Løgstrup, at opdragelse til demokrati var en af skolens opgaver, men ikke formålet. Han sagde også, at skolens opgave var at give eleverne de nødvendige forudsætninger for videreuddannelse, men heller ikke det - understregede han - var skolens hovedformål. Hovedopgaven var noget helt tredje, nemlig at være et fristed for tilværelsesoplysning".

 

Arbejdet er blevet identitetsskabende

Som Claus Holm fortolker dette, bygger Løgstrups tanker om skolen som et fristed på en forudsigelse om, at fremtidens samfund bliver et fritidssamfund. Og dér så Løgstrup forkert, påpegede Claus Holm.

"I dag må vi konstatere, at Løgstrup godt nok havde øje for, at arbejdets betydning ændrede sig, men ikke et skarpt øje for i hvilken retning og til hvilken status, det ændrede sig. Løgstrup tog ganske enkelt fejl, når det gælder arbejdets status".

Dagens skole er en del af et samfund, der er stærkt domineret af arbejde og beskæftigelse som gennemtrængende norm, lød det videre.

"Dermed mener jeg, at arbejdet er blevet det medium, flere og flere mennesker realiserer sig selv gennem - og vel og mærke et lærende arbejde, hvor idealet er, at personer trives med til stadighed at lære-at-lære i et samfund og i et arbejdsmarked under forandring", sagde Claus Holm og uddybede:

"Det betyder to ting. Den ene er, at vi ikke mere skelner mellem fritid og arbejde. Den anden er, at vi nu i stedet taler om at have fri tid i arbejdet - og parallelt hermed taler man i stigende grad om at have fri tid i en heldagsskole. Elevens skoleliv er fyldt med idéer, planer og tests, der retter sig mod den enkeltes kompetenceudvikling".

Læring som livsform

Claus Holm sammenfattede nu sin analyse i en pointe om, at skolens primære opgave i dag er læring som livsform og ikke - som førhen - demokratisk dannelse og tilværelsesoplysning:

"Mit bud er, at folkeskolens primære opgave i dag ikke er at realisere skolen som en demokratisk skole, hvor demokrati er den praktiserede livsform", sagde han.

"Vi har i den forstand med 2006-loven definitivt forladt 1975-lovens optagethed af demokrati og også overstået den Hal Kochs-inspirerede idé om, at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål. I stedet for at demokrati som livsform skulle udgøre skolens primære formål, så er det nok mere præcist at tale om, at læring som livsform i dag er skolens primære formål".

"Det betyder, at lærere og pædagoger skal kunne motivere den enkelte person til at være ansvarlig for egen kompetenceudvikling gennem læring - og det er gennem dette livslange læringsarbejde, den enkelte realiserer sig selv", sagde Claus Holm. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ