Debat

Nu mangler vi bare resten af Verden skal få øje på os

Som praktikkoordinator har jeg optur og hænderne over hovedet over at se hvor meget eleverne får ud af deres erhvervspraktik.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kort før jul vedtog Folketinget med fuldt flertal Frie Fagskolers nye lovgivning, der må være Danmarks bedst bevarede uddannelseshemmelighed, og derved har danske unge, der er praktisk orienterede fået et fantastisk tilbud for at komme videre i et system, der favoriserer de bogligt stærke. 

Jeg vil berette om livet på en fri fagskole, hvor vi favner den erhvervsrettede undervisning i kostskolemiljøet for unge over 16 år inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Som lærer og praktikkoordinator befinder jeg mig i en rus af glæde og bekræftelse af, at den praktiske og erhvervsrettede undervisningsform, der foregår på de frie fagskoler er en stor succes for unge mennesker, der trives og lærer bedst ved den praktiske undervisning.

Frie Fagskoler er jo en gammel kending i en ny ham. Det er de tidligere Husholdnings- og håndarbejdsskoler, der de sidste år har gennemgået en modernisering og fundet en vej og berettigelse i det moderne uddannelsessystem. På de Frie Fagskoler laver vi gøremålsundervisning, som er den praktiske vej til læring/forståelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Sydfyns Fri Fagskole har netop afsluttet skoleårets første praktikperiode, hvor eleverne som del af uddannelsen er i erhvervspraktik hos lokale virksomheder inden for udvalgte brancher. Eleverne var i praktik i virksomheder, der havde en relation til deres erhvervsrettede linje, og som samtidig havde en personlig interesse for dem.  Den uge, hvor eleverne møder arbejdslivet, giver dem en kæmpe succes og skulderklap for, at det, de går og dygtiggør sig til, er relevant i vores samfund. Eleverne bliver bekræftet i, at der er brug for praktisk arbejde, og at det i et samfundsmæssigt perspektiv er lige så nødvendigt med bagersvende, anlægsgartnere, køkkenarbejdere, plejehjemspersonale, bryggerimedarbejdere såvel som dagplejer og transportmedarbejdere som akademiske uddannelser.

Eleverne føler på egen krop, at en erhvervsuddannelse er relevant og er lige så meningsfuld som en gymnasial uddannelse. Fra virksomhederne får vores elever en kæmpe ros og anerkendelse af, at der er brug for unge med deres faglighed, gå på mod, arbejdsforståelse og faglig stolthed indenfor rigtig mange fag i Danmark.

Som eksempel på undervisning er vores erhvervsrettede linje ”Parat til Job med Dyr og Planter” er påbegyndt et forløb, hvor skolen certificeres til Grønt Flag. Grønt Flag er Friluftsrådets certificering af bl.a. skoler og et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Forløbet skulle gerne give eleverne en forståelse for, at hvis de handler lokalt, vil det gavne globalt. Eleverne fokuserer sammen med deres linjelærer på energibesparelser og affaldssortering.

At det samtidig er muligt for mig som matematiklærer at trække paralleller til 10. klasses pensum, hvor vi netop nu har om funktioner og grafisk afbildning af empiri. Den aha-oplevelse, som eleverne oplever ved at kombinere noget praktisk og virkelighedsnært i Grønt Flag og den teoretiske matematik, de skal igennem for at leve op til de fastsatte pensumkrav, er jo uvurderlig for unge mennesker, der har haft svært ved at se meningen med matematik.

En anden del af Grønt Flag er, at eleverne skal planlægge og udføre interviews af relevante fagpersoner og skrive artikler om projektet. Her er det dansklæreren, der har hænderne over hovedet, fordi hun kan drage paralleller til pensum om modtagerrettet kommunikation. Herved opnås også en synergieffekt idet dele af 10. klasses pensum bliver opfyldt af linjefagslæreren og eleverne oplever en direkte brug af et emne, der har lært om teoretisk i dansk.

Jeg sidder med den helt klare opfattelse af, at politikerne endelig har fået øje på os. En opfattelse af at skoleformen nu efter årtier endelig bliver anerkendt af politikerne, fordi vi underviser på en meningsfyldt og hverdagsnær måde, der fanger unge mennesker, fordi ikke alle er indrettet til at sidde med en bog. Så ikke nok med at vi er et praktisk alternativt, vi er også et rigtig godt supplement, fordi vi rammer en målgruppe, der ikke nødvendigvis bliver motiveret i folkeskolen. Nu mangler vi bare, at resten af verden får øje på os igen.

Min skole repræsenterer med andre ord en ny og praktisk skoleform i den uformelle sektor, der skal byde ind med nye løsninger på vores fælles udfordringer. Ikke mindst målet om at vende den negative udvikling omkring alle de unge, der enten fravælger eller frafalder en erhvervsuddannelse.

Frie Fagskole er en undervisningsform, der endelig er blevet ”retro”. Vi er en hundrede år gammel skoleform, der har genopfundet sig selv og har fået politisk medhold i, at Frie Fagskoler mere end nogen siden passer med uddannelsesbehovet i Danmark.

Anne Hjortenberg

Lærer og praktikkoordinator

Sydfyns Fri Fagskole

anne@sydfynsfrifagskole.dk