Musik
0   681

Musiklærer: Undervisningsmaterialer skal give ro på forberedelsen

Liv Beck har undervist i musik i skolen i otte år, men manglede tidsvarende undervisningsmidler. Derfor lavede hun selv en undervisningsbog til sammenspil på mellemtrinnet. Nu er hun allerede i gang med at lave flere undervisningsmaterialer.

Liv Beck har undervist i folkeskolen i musik i otte år. Oprindeligt er hun uddannet fra Rytmisk Konservatorium, men hun arbejder til hverdag som lærer på Hillerødsholmskolen i Hillerød. Mødet med eleverne i klassen bød på store udfordringer.
"Jeg kom med en god faglig viden og i det hele taget et godt håndværk. Jeg var på en måde overuddannet, men jeg kom til kort, når jeg skulle stå med en hel klasse 25 elever på én gang i stedet for de 12, vi er uddannet til", siger Liv Beck.
Derfor begyndte hun at søge efter undervisningsmaterialer, der kunne hjælpe hende med planlægningen af undervisningen. 
"Jeg synes, det har været rigtig svært at finde noget, der er uptodate, og som er anvendeligt - og det er et problem, at man ikke har bogserier i musik på samme måde, som man har i andre fag", siger Liv Beck.

Derfor begyndte hun selv at samle sine erfaringer sammen, og det er blevet til bogen "Spil smart" som er ti nye hits til sammenspil på mellemtrinnet. 
"Det gælder om at vælge numre, der har den samme akkordprogression. Det skal være den samme rækkefølge af akkorder hele vejen igennem både i vers og omkvæd. Det skal være til at synge, og så skal det kunne spilles med en hel basal rytme. Vi har også helt enkelt figurer til klaver. Figurer, som man kan huske, og som ikke flytter sig ret meget. Det er de ting, vi har fundet ud af dur. På den måde kan man få en hel skoleklasse til at spille et nummer uden at gå i stå".

Nye hits
For Liv Beck har det været vigtigt, at der er tale om nye numre, som eleverne kender.
"For det går altså ikke længere med 'Midt om natten'", siger hun.
Og så er det let at differentiere, når man laver klassesammenspil efter de kendte numre.
"Nogle kan tage en tone, andre to. Det giver rigtig meget både fagligt, men også socialt. Og så er der ingen kønsopdeling. Både pigerne og drengene kaster sig over trommer, guitar og sang. De roterer hver gang, så de prøver alle de forskellige instrumenter, der er værd at prøve".
Liv Beck ved godt, at det ofte er økonomisk begrundelse, der gør, at skolerne ikke investerer i de store klassesæt til musik. 
"Det er jo et rent økonomisk spørgsmål. Nu er jeg selv den der står for at købe musik ind på mit arbejde. Man vil tænke over, hvordan man bruger pengene, men jeg ville tænkte over, at det er et materiale, der giver lærerne ro i forberedelsen. Og det er det, den her bog kan".
Hun er allerede i gang med at skrive endnu en undervisningsbog.
"Det har været rigtig fint at udgive det her.  Mine kolleger har også været glade, for de føler jo nærmest, at jeg har forberedt mig for dem".
Gennemgang af Spil Smart
 

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
603 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
285 andre er allerede tilmeldt