"Der er mange fordele ved at være månedslønnet - løn under barsel og sygdom og ret til opsigelsesvarsel først og fremmest", fortæller konsulent i Danmarks Lærerforening Niels Gæmelke.

"Men i den timeløn, som timelønnede lærere får, er tiden til forberedelse en del af lønnen. Man får altså kun løn for de timer, man er på skolen. Til gengæld er lønnen så høj, at den også dækker, at man forbereder sig hjemmefra", siger han.

Derfor opfordrer Lærerforeningen nu alle, der er fast tilknyttet en skole, men har under otte timer om ugen, til at rådføre sig med lærerkredsen eller tillidsrepræsentanten.

"Hvis man gerne vil ansættes på månedsløn, skal man nemlig være meget opmærksom på at få den nødvendige tid at til at forberede sig. Man skal altså ansættes til det antal timer, der er nødvendige for at løse alle de arbejdsopgaver, man får", forklarer Niels Gæmelke.

"Hvis det ikke kan lade sig gøre, har man ret til at fortsætte som nu med timeløn".

De nye regler er en konsekvens af, at EU-kommissionen ikke mener, EU's deltidsdirektiv har været korrekt implementeret på det kommunale område i Danmark.

Efter en henvendelse fra kommissionen har KL derfor for nylig forhandlet med de kommunalt ansattes organisationer med den konsevens - generelt - at varigt timelønnede, der er ansat længere tid end en måned, fremover skal ansættes på samme vilkår som de månedslønnede kolleger.

Men Lærernes Centralorganisation ville ikke acceptere, at den model blev gældende for lærerne i folkeskolen, specialundervisning for voksne, ungdomsskoler og sprogcentre, som alle har den særlige regel om en timeløn, der dækker forberedelsestiden.

Resultatet er altså blevet en beslutning om, at hver lærer skal tage stilling til, om han eller hun vil vælge den ene eller den anden model.

KL har bedt kommunerne om at kontakte de lærere, det drejer sig om, og indskærpet at der skal være tale om et reelt valg for den ansatte.

Tilkaldevikarer, som ansættes fra dag til dag, vil fortsat blive aflønnet med timeløn.