Michael O. (anonymiseret 18/5 efter Michaels ønske, red.) havde en rædselsfuld barndom bag en flot facade - omgivelserne reagerede for sent og for lidt. Kort fortalt døde hans mor, og hans far kom i et nyt forhold, hvor der var massive overgreb og svigt.

Når Michael blev slået, var det som regel med knyttet hånd i baghovedet. Det er bare et af eksemplerne, han beretter om fra en barndom med vold og ydmygelser.

Underretning kræver overskud

Michael blev også holdt ude af familiens indre og ydre sociale liv. Faderen og stedmoderen førte psykisk terror mod drengen. Han var indadvendt, angst og underernæret. I dag er han 23. Og er på overfladen en almindelig ung fyr i gang med at uddanne sig som socialrådgiver. Han er nøgtern, når han fortæller om sin barndom, de grimme oplevelser og den hjælp, han kunne have fået. Men selvom han er afdæmpet, er indignationen ikke til at tage fejl af: Det er katastrofalt, at han ikke fik hjælp. At der ikke var nogen, som valgte at kæmpe for drengen. Da der blev reageret, var det for sent. I dag mener Michael, at et af hans problemer var, at han ikke lavede nok larm.

»Hvis jeg var løbet over og havde slået en anden, så var det blevet set. Men det gjorde jeg ikke, fordi jeg var nedbrudt, stille og bange. Skoledagen var de eneste seks timer i døgnet, hvor jeg kunne føle mig tryg, fordi jeg vidste, at min far og stedmor ikke var der. Det var stedet, jeg kunne slappe af, og min angst var ikke så synlig«, siger han.

Lærere: Kommunerne reagerer sjældent på underretninger

Barnet taber

I dag har han ikke længere kontakt til sin far og stedmor, ligesom han har skiftet efternavn. Han har lagt afstand til barndommen, men forsøger via foredrag og ved at fortælle om at blive svigtet i en velstillet familie at hjælpe andre børn, der i dag bliver udsat for svigt af tilsyneladende stærke forældre.

»I Brønderslev-sagen var det tydeligt, at de materielle omstændigheder var fuldkommen ramponerede. Men i Nordsjælland er der pæne biler og flotte huse. Så det er mere usynligt, men jeg tror, at svigtet er lige så udbredt. Det har bare en anden form«, fortæller han.

70 procent af lærerne har i en undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen og DLF svaret, at de i forbindelse med en underretning er bekymrede for at miste familiens tillid.

»Det er en underlig ting det med at være så forældrebeskyttende. Det kan godt være, at det er mest belejligt og nemmest for kommunen og forældrene, men det er barnet, der taber«, siger Michael O.

»Hvordan går det?«

Når han ser tilbage på sin egen barndom, står det helt klart, at der manglede nogen, der satte sig ned stille og roligt og spurgte ham, hvordan han havde det.

»Der er mange, der har spurgt mig: Hvorfor er der ikke nogen, der har opdaget det? Og det korte svar er: Hvis der bare var én, der havde spurgt mig, hvordan jeg havde det, så var det blevet opdaget ti år tidligere. Hvis der var nogen, der havde trukket mig til side og på et par minutter havde skabt en god stemning, så havde de fået det at vide«, siger han.

Fire ud af ti lærere siger, at det ville hjælpe på deres arbejde med at underrette, hvis de fik bedre værktøjer til »den svære forældresamtale« - men Michael O. mener ikke, at det behøver at være så svært.

»Jeg tror, at det her er mere simpelt, end folk tror, det er. Man skal jo ikke starte med at spørge: Bliver du udsat for overgreb? Men spørge: Hvordan går det, eller hvordan har du det? Folk får tillid til en person, der interesserer sig for dem«, siger Michael O.

Lær eleverne at tale om det

Ud over at lærerne skal opsøge og være opmærksomme på, hvordan eleverne har det, så mener Michael O., at elever skal klædes bedre på.

»Min historie viser jo, at det foregår alle steder. Hvis man lærer børnene at tale om tingene, at bryde tabuer og har temauger om det, gør det måske, at det vil være lettere for dem at tale om«, siger Michael O.

I hans sag kom der en underretning i slutningen af 7. klasse. Forældrene reagerede ved at flytte ham til en kostskole i en anden kommune, hvor forholdet til forældrene igen blev prioriteret. Michael siger i dag, at han ville have ønsket, at nogen havde valgt at kæmpe for ham - for at redde ham og dermed undgå menneskelig smerte. Men for ham er det også meningsfyldt rent samfundsøkonomisk.

»Hvis man ser iskoldt på det, så sparer det penge at opdage det før, så man kan sætte ind med en billigere og lettere foranstaltning«.

Michael O. har skiftet navn og har i dag ikke kontakt til sin far og stedmor. Berlingske har skrevet et langt portræt af ham blandt andet på baggrund af sagsakterne fra hans barndom. Avisen forelagde artiklen for Michaels far og stedmor, der ikke ønskede at kommentere.

Læs mere om Michaels historie på mipox.blogspot.dk