"Vi har aldrig postuleret, at vi har fundet den skinbarlige sandhed, eller at alle bør leve uden mælk, sukker og gluten, som vi gør. Der var en meget specifik årsag til, at vi lagde kosten om, og det er, at vores søn Bertram har en kromosomfejl og er diagnosticeret infantil autist", siger Morten Mauritson. Han er medforfatter til bogen "Kernesund familie sådan!" og andre bøger, som fortæller om familiens erfaringer med at lægge kosten om. Familiens bøger er blandt de koncepter, som cand.scient i human ernæring Per Brændgaard Mikkelsen kritiserer og kalder for ernæringsvrøvl.

Familien fortæller om erfaringer

Morten Mauritson understreger, at hverken han eller hans hustru Ninka-Bernadette Mauritson er ernæringsfagligt uddannede, og at de heller aldrig har påstået, at de er.

"Når vi holder foredrag gør vi netop meget ud af at sige, at vi ikke er ernæringsuddannede, men at vi er en helt almindelig mor og far, som fortæller om vores erfaringer. Vi lægger vores livsstil ud som en alternativ mulighed. Og så bruger vi vores uddannelse som journalister til at finde internationale eksperter og forskningsresultater, der viser et andet billede end det, eksempelvis Per Brændgaard maler", siger han.

Eksperter undlader at informere

I ernæringsdebatten er det vigtigt at skelne mellem uddannede og almindelige mennesker, mener Morten Mauritson.

"Uddannede ernæringseksperter er netop eksperter, der bør have det overblik over også den internationale forskning, som gør dem i stand til at give danskerne et nuanceret billede af forskningen på sundhedsområdet. Men jeg oplever, at de uddannede gerne vil kalde mig og andre for ernæringsvrøvlere, selvom de ikke altid gør særlig meget for at oplyse om de resultater, der tikker ind fra andre lande", siger Morten Mauritson.

Han henviser for eksempel til, at den finske professor Markku Mäki, som forsker i cøliaki (glutenallergi) og glutenintolerance, vurderer, at 50.000 danskere lider af cøliaki. Den slags viden er der brug for i debatten i Danmark, men det er som om, eksperterne ikke forholder sig til den, mener Morten Mauritson.

"Jeg vil snarere kalde det ernæringsvrøvl, når uddannede ikke forholder sig til, hvad udenlandske forskere finder frem til, eller stiller sig kritisk overfor hvordan undersøgelsen er foretaget", siger han.

Familien er ikke socialt udstødt

Per Brændgaard påpeger, at det kan få sociale konsekvenser for især børnene at skulle have en livsstil, skiller sig ud fra den traditionelle.

Men ingen af Mauritson-familiens to børn er socialt udstødte, mener Morten Mauritson, selvom de til børnefødselsdage har deres sin egen mad.

"Der er snarere tale om en stor og meget positiv interesse. Børnene spørger og er meget interesserede i, hvad mine børn spiser og hvorfor", siger han og sammenligner med, at diabetesbørn også spiser særlig mad til fødselsdage.

For familien har det været nødvendigt at lægge kosten radikalt om og ikke nøjes med at spise sundere.

"Hvis vi levede efter de otte kostråd, havde vi måske fået det bedre. Men jeg kan ikke vide det, for jeg har ikke prøvet, og det har jeg heller ikke lyst til, da jeg i dag ved, hvor meget en stor del af maden i den traditionelle kostpyramide vil påvirke min krop i negativ retning med ustabilt blodsukker, forstoppelsesproblemer og ikke mindst problemer med astma og allergi", siger han.