Skoleledelse
0   137

Åben og humoristisk ledelsesstil

Skole­lederne Camilla Hoffmann og Kresten Bang Heinfelt er løbende uddannet og har ledere fra andre fag omkring sig. »Vi er et reflekterende team med en åben og humoristisk stil. Det er nødvendigt, for at lærere og elever kan trives«, siger Camilla ­Hoffmann

15. august 2025

Små arbejdsrum og store lokaler, der hurtigt kan tilpasses undervisningen, præger Ellehøjskolen. Siden begyndelsen af årtusindet har skolen på det sydlige Stevns fordoblet sit elevtal til 850, men eleverne er sjældent i skole på én gang. De har hjemmearbejdspladser, og undervisningen bliver lagt til rette, så den følger forældrenes ofte skæve arbejdstider.

»Eleverne har hver en mentor, som følger deres skolegang. Forældrene er med til at planlægge undervisningen, men de anerkender lærerne som de professionelle, der har overblik over, hvad barnet har brug for at lære«, fortæller Camilla Hoffmann.

Den 55-årige skoleleder slog i begyndelsen af århundredet sit navn fast i lærerkredse, da hun var hovedperson i tv-dokumentaren »Min bedste lærer«. Dengang var børnene delt i klasser med op til 28 jævnaldrende elever, men nu har eleverne på Ellehøjskolen base i en mentorgruppe med otte elever i forskellige aldre.

Dannelse er dog stadig en kerneopgave.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi skal lære børnene at indgå i fællesskaber. Når en mentorgruppe skal hjælpe til i skolens kantine, opdager eleverne, at de er en del af noget større. Det er også i basisgruppen, de siger godmorgen til hinanden, fejrer fødselsdage, skændes og bliver gode venner igen. En del af vores kurser foregår i skolens andre afdelinger, så børnene får også sociale erfaringer fra andre scener«, siger skolelederen.

En amatøragtig tid

Camilla Hoffmann havde grunduddannelsen fra Den Kommunale Højskole og en diplomuddannelse i ledelse med i bagagen, da hun blev skoleleder i 2006. Men det var ikke et lovkrav.

»Det er fortsat vigtigt, at vi er læreruddannede, men det var amatøragtigt, at man dengang kunne blive ansat som skoleleder alene på den baggrund«, mindes hun.

Kresten Bang Heinfelt er enig. Den 45-årige skoleleder fik smag for ledelse, da han var formand for Lærerstuderendes Landskreds fra 2007 til 2009. Men først måtte han tage den lovpligtige etårige diplomuddannelse i skoleledelse for at blive kvalificeret til jobbet.

»Uddannelsen er nødvendig for at kunne matche jobbet. Men selv om jeg har læst på fuld tid i et år, kan den ikke stå alene. Opgaverne udvikler sig hele tiden, så det er fint, at det også er et krav, at vi bliver efteruddannet hvert eneste år«.

Både Kresten Bang og Camilla Hoffmann har siden suppleret med en kandidatuddannelse i skoleledelse.

»Vi er på kontrakt og bliver evalueret hvert år, så vi er nødt til at holde os på toppen«, siger Camilla Hoffmann, der har et team af ledere omkring sig.

De pædagogiske ledere er også læreruddannede, mens resten kommer fra andre fag og er uddannede til at styre økonomi, administration og markedsføring. Der sidder også en pædagog, en socialrådgiver og en serviceleder i teamet. De leder skolens daginstitutioner og familierådgivning og varetager servicefunktioner med rengøring, madlavning og børnepasning for forældre og lærere.

»Jeg sidder som administrerende direktør, men vi er et reflekterende team med en åben og humoristisk stil. Det er nødvendigt, for at lærere og elever kan trives. Men vi kan godt finde ud af at træffe beslutninger«, smiler Camilla Hoffmann.

Resurser andet end penge

Kresten Bang har forsynet sit ledelsesteam med en ansvarlig for lærernes efteruddannelse, mens en anden har styr på skolens resurser. Det handler ikke kun om økonomi.

»Resurselederen knytter også kontakter til læringsmiljøer uden for skolen og har ansvaret for vores relationer i lokalsamfundet, for det betragter vi også som resurser«, fortæller skolelederen.

Kresten Bang leder en skole med 200 elever. For år tilbage rationaliserede kommunerne rask væk skoler på den størrelse bort, men folk vælger i langt højere grad at bo i miljøer, der afspejler deres værdigrundlag. Nogle steder inter­esserer folk sig for drama, andre steder for økologi, og for andre er kolonihavestemningen i fokus, og det smitter af på den lokale skole.

»Der er kamp om, hvad den sande viden er, men fordi vi kommunikerer med forældrene, får vi deres værdier og holdninger ind under huden og skaber en pædagogisk profil ud fra det«, siger Kresten Bang.

Lærerne har frihed til at skabe læring inden for skolens rammer. Det fører til en høj grad af praksisorienteret undervisning. For eksempel arbejder eleverne med matematik ovre hos købmanden.

»En af vores fornemmeste opgaver er at gøre eleverne i stand til at omsætte viden til reelle handlinger. Derfor skal de ud af skolen for at løse opgaver. Vores udfordring er at koble problemløsning og it-baseret læring med lokale relationer«, siger Kresten Bang.

Skolerne kan umuligt rumme al den viden, der findes.

»Vi har en meget stor opgave med at give eleverne ballast til at sortere i alle informationerne, så de kan finde deres egen identitet i en kæmpe stor verden«, supplerer Camilla Hoffmann.

Lærere med globalt udsyn

Når Kresten Bang ansætter lærere, ser han efter linjefag og vægter evnen til at vejlede eleverne og formidle kulturforståelse. Han spørger også til, om ansøgerne har internationale kontakter, skolen kan drage nytte af.

»Nogle forældre har job fire steder i verden, så alene af den grund har vi brug for internationale kontakter. Desuden bor der folk fra hele verden i vores nærmiljø, så jeg sørger for at have lærere, som kender til integration og kulturformidling«, siger Kresten Bang.

Hos Camilla Hoffmann kommer skolens ud­­syn også eleverne til gode.

»Når vi har om ørkenen i geografi, kommunikerer vi med børn fra Sahara. Vi sender eleverne derned på en virtuel rejse, og jeg fortæller om gamle dage, da jeg var den eneste på skolen, der havde været i Sahara«.

Viden og læring er alfa og omega for samfundet. Derfor afsætter politikerne langt flere penge til uddannelse, forskning og udvikling end tidligere.

Alligevel fylder markedsføring en stor del af Camilla Hoffmanns arbejdstid.

»Min markedsføringsafdeling står for selve udformningen, men den arbejder ud fra de budskaber, jeg fremsætter sammen med skolebestyrelsen. Her sidder der i øvrigt ikke kun forældre, men også lokale forretningsfolk«, siger Camilla Hoffmann.

Konkurrencen om eleverne er taget til i styrke. Derfor gælder det om at skabe en attraktiv skole. Ellehøjskolen supplerer sine indtægter med tilskud fra sponsorer, men den skal opfylde nogle krav for at få fat i virksomheder til at skyde penge i undervisningen. For eksempel vil Nike have, at eleverne lærer om markedsføring.

»Virksomhederne er også interesserede i, at vi skaber kreative og omsorgsfulde mennesker, der tager del i samfundet«, siger Camilla Hoffmann.

Som leder af en lille skole, der præges af lokalmiljøet, mærker Kresten Bang ikke meget til kampen om eleverne.

»Det er naturligt, at vi tiltrækker de børn, der bor i skoledistriktet, fordi forældrene har valgt at bo et sted, hvor folk har samme tilgang til livet som dem selv«, siger han.

Ikke behov for ­specialundervisning

Begge skoleledere har indført nye fag på deres skoler. Hos Kresten Bang står den på erkendelsesfilosofi, som skal gøre eleverne bevidste om, hvordan de tilegner sig viden.

»Vi underviser også i innovation, og i faget verdensborgerskab blander vi kulturforståelse, demokrati, historie, samfundsfag og anerkendende dialog«.

Hos Camilla Hoffmann skifter fagene hele tiden, men der er altid praktiske forløb og fokus på sundhed.

»Eleverne bevæger sig hver dag, og skolens sundhedsteam sikrer løbende, at deres helbredsprofil er optimal. Ellers har vi lige haft kurser i Søren Kierke­gaard, fremtidsdrømme og arkitektur, så nu har vi en skitse til en ny vuggestue liggende, som eleverne har lavet sammen med en arkitekt«.

Hverken talentpleje eller specialundervisning findes på nogen af skolerne.

Som personlige mentorer arbejder lærerne med den enkelte elevs udvikling, for samfundet har ikke råd til, at skolerne kun satser på at dyrke de dygtigste.

»Vi er nødt til at løfte alle, og ved at sætte elever i forskellige aldre sammen i mentorgrupperne gør vi det naturligt, at store elever hjælper små. Derfor taber svage elever hverken selvværd eller bliver stigmatiseret. De er unikke personer i gruppen, og lærerne støtter dem og guider dem til relevante træningskurser«, siger Camilla Hoffmann.

Lærerne har selv skubbet på den udvikling, der er sket i folkeskolen de seneste 20 år.

»Lærere har altid ønsket at gøre skolen mere målrettet ved at fokusere på det enkelte barn. Det kunne de ikke komme til, da de underviste i store klasser og var bundet af faste skemaer. Det blev de naturligvis frustrerede over, så da jeg fik mulighed for at ændre rammerne, skulle jeg nærmest løbe bagefter lærerne. De har i høj grad selv skabt udviklingen«, fortæller Camilla Hoffmann.

Kresten Bang Heinfelt nikker. De to skoleledere er enige om, at den afgørende ændring indtraf, da politikerne erkendte, at de ikke har indflydelse på hverken globalisering eller teknologisk udvikling, men må overlade det til skoleledere og lærere at indrette skolen til virkeligheden.

Fortæl, hvad du mener, på sms

En skoleleder bør:

SL1: Fungeresom administrerende direktør med et team af faglige ledere omkring sig (sms FS SL1 til 1220).

SL2: Være tæt på lærerne og deres undervisning (sms FS SL2 til 1220).

Det koster 2 kroner plus almindelig sms-takst. Se afstemningsregler og præmier side 10.

»Der er kamp om, hvad den sande viden er, men fordi vi kommunikerer med forældrene, får vi deres værdier og holdninger ind under huden og skaber en pædagogisk profil ud fra det«»Virksomhederne er også interesserede i, at vi skaber kreative og omsorgsfulde mennesker, der tager del i samfundet«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen