DLF-kongres '13
1   730

Lærer: Lærerarbejdspladser er mere end computere og skriveborde

Lærer Elisa Bagger Sørensen, der er gæst på DLF’s kongres, er sammen med sine kolleger kommet ovenpå efter forårets konflikt, og de er nu gået i gang med at diskutere lærerarbejdspladser.

Elisa Bagger Sørensen er tillidsmand og dansklærer på Bylderup Skole, og selvom hun er tjenestemand, og dermed ikke har været så hårdt ramt af forårets konflikt, så har hendes kollegaer kæmpet for at komme ovenpå.

"Jeg synes, at vi er kommet videre efter foråret, men vi er også meget bekymrede for fremtiden. Jeg er tjenestemand, men mine kolleger har virkelig fået et voldsomt gok i nøden i foråret, de er blevet trådt under fode. Men de forsøger at arbejde sig op og tage tingene, som de kommer", siger Elisa Bagger Sørensen. Hun er medlem af Aabenraa Lærerkreds, og selvom hun ikke er delegeret, så er hun taget med til kongressen som gæst for at følge med i beslutningerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Især de kommende regler om, at al arbejdstiden skal foregå ude på skolerne, og om det er muligt for lærerne at slippe arbejdet, når de kommer hjem, er noget, der bekymrer Elisa Bagger Sørensen og hendes kolleger.

"Mine kolleger bekymrer sig om det grænseløse arbejde - hvordan skal det blive? Hvor meget eller hvor lidt tilstedeværelse skal der være? Det har vi snakket om i Faglig Klub. Alt er meget usikkert, og når man ikke ved, hvad man skal, så bliver man frustreret. Det er blevet meldt ud, at vi nok skal have to timers undervisning mere om ugen, men hvad er det så, vi ikke skal? Nogle andre ting skal jo væk".

Et emne, der også er blevet diskuteret flittigt på kongressen, er lærerarbejdspladser, og her minder Elisa Bagger Sørensen om, at det ikke bare er at finde et ordentligt bord og en stol til lærerne.

"Når man snakker lærerarbejdsplads, så snakker man tit skriveborde og computere, men der skal også være møderum, hvor man kan arbejde i teams. Det har vores ledelse begyndt at tænke på, men alt er jo luftigt endnu. Der er ikke noget konkret. Der er plads til at lave lærerarbejdspladser på min skole, men jeg er i tvivl om, om der er plads til mødelokaler. Skal vi have tilstedeværelse, så skal tingene være i orden, og det skal være fra august 2014".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ