Jan Thrane kommenterer løbende læreruddannelsen på sin tegneblog her på folkeskolen.dk

Nu starter den nye læreruddannelse

I disse dage begynder de studerende på en spritny læreruddannelse. Minister Morten Østergaard har sagt, at han har givet uddannelsen fri – blandt andet til forskellighed. Men endnu er der ikke de store forskelle at spore. Thøger Johnsen, som har undervist og ledet en læreruddannelse gennem over 30 år og formanden for Lærerstuderendes Landskreds Bob Bohlbro ser både fordele og ulemper.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fem uddannelsessteder er allerede startet i sidste uge, og i dag begynder første kuld på den nye læreruddannelse på de resterende læreruddannelsessteder. Det er slut med linjefag og i de fleste tilfælde også med stamhold. I stedet skal de studerende nu selv administrere at sammensætte deres uddannelse af moduler.

Uddannelsen giver mulighed for, at institutionerne skaber deres egne forskellige moduler. Men indtil videre er der ikke de store forskelle at spore. Næsten alle uddannelserne udbyder de traditionelle linjefag - ikke nødvendigvis alle sammen i år, men fordelt over uddannelsens fire år. Hver professionshøjskole tilbyder muligheden for en toning af uddannelsen, men de fleste er videreførelser af de hidtidige såkaldte profiler.

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

Progressionen ryger  Det nye i uddannelsen er moduliseringen, hvor hvert modul skal kunne stå alene, udskiftes med moduler fra andre uddannelser og tages i vilkårlig rækkefølge.

Thøger Johnsen, som har undervist på det daværende Københavns Dag- og Aftenseminarium fra 1979 til 1993 og efterfølgende været leder af læreruddannelsen på Frederiksberg frem til denne sommer, kan se mange gode ting ved den nye uddannelse. Men han er ikke imponeret over ideen om moduler.

"Problemet er, at der ikke kan være nogen progression mellem modulerne. Det har jo ellers været en vigtig del af læreruddannelsen, at man hele tiden byggede oven på det, man havde lært for at komme op i de højere lag. Det vil være en forringelse at miste progressionen", siger han til folkeskolen.dk

Han frygter også, at manglen på stamhold vil blive et problem. "Alle studerende sagde til mig, at det vil være en katastrofe, hvis vi ikke får lært nogle at kende fra starten. Det betyder meget for trygheden og studiemiljøet og dermed også for, om de studerende får bidt sig fast og ikke falder fra".

Mindre fællesskab og praktik

De lærerstuderendes formand Bob Bohlbro deler Thøger Johnsen bekymringer. Han mener, at valgfrihed er godt, men når det går ud over sammenhængen og progressionen, så svækker det uddannelsen. Fjernelsen af stamhold frygter han vil svække den vigtige demokratiske tanke i uddannelsen, hvor de studerende normalt udvikler sig sammen.

"Vi får mindre fællesskab, når vi skal gå på tre moduler hvert halve år. Konsekvenserne kan være mange - både frafald, men også i forhold til progressionen og den demokratisk udvikling som kommende lærere. Jo tættere relation man har til sine medstuderende, desto lettere lærer man af hinanden. Hvis man ikke kender hinanden er alle mere tilbageholdende".

Han ser det desuden som et stort problem, at der er væsentligt mindre praktik i den nye uddannelse..

"Det er der vi har den største frygt som lærerstuderende. Når vi sider på uddannelsen og skal udvikle praksis, så sker det jo i forhold til vores eget praksiskendskab. Det at der er færre perioder og at der kan gå et helt år uden praktik, det vil gøre det meget sværere at gøre teorierne praksisnære".

Friheden bliver hos professionshøjskolerne

Morten Østergaard har flere gange sagt, at den nye læreruddannelse sætter uddannelserne fri. Men det kan Thøger Johnsen ikke se.

"Morten Østergaard har sat topledelsen i professionshøjskolerne til at træffe afgørelser, som de kan trække ned over læreruddannelsen. Friheden kommer aldrig ned i nærheden af lektorer og studerende. Hvis han havde gjort det, mens vi havde seminarier, så var det kommet videre ned. Men med den centralisering og enstrengede ledelse, man har indført, så er det altså ikke en frisættelse for de lærerstuderende og deres undervisere". 

Godt at bindingerne er væk

Bob Bohlbro kan ligesom Thøger Johnsen dog også se flere gode ting ved den ny uddannelse. Det er en stor fordel, at bindingerne linjefagene dansk, matematik eller naturfag fra den tidligere uddannelse på fra, så der ikke længere vil være folk på holdene, som ikke reelt er in

teresseret i faget. Det giver de studerende mere motivation. Derudover glæder Bob Bohlbro sig over, at de pædagogik, psykologi og didaktik er blevet en enhed.

"Det er vigtigt for os, at det er en didaktisk uddannelse. Og vi tror på, at vi får langt mere ud af det nye fag, fordi pædagogik, didaktik og psykologi er koblet sammen. Det gør det langt mere relevant for arbejdet i skolen, hvor de tre ting jo også hænger  sammen".

Han glæder sig desuden over, at møde super motiverede nye studerende på gangene disse dage".

"Man kan mærke, at mange af dem har været til optagelsessamtaler. Motivationen stråler ud af dem. Det er virkeligt studerende, der gerne vi det her. Så må vi bare håbe, at uddannelsesstederne også kan leve op til de nye studerendes høje forventninger".

Læs stort interview med Thøger Johnsen i  et kommende nummer af Folkeskolen, hvor han ser tilbage på, hvordan læreruddannelsen og dens vilkår har ændret sig i de 30 år, han har arbejdet med den, og giver et bud på, hvor den er på vej hen.