Finn Kristensen og Dansk Skoleidræt vil have uddannet "idræts- og bevælgesesvejledere."

Dansk Skoleidræt: Bevægelses- og idrætskonsulenter på alle skoler

Idrætsfaget bliver prøvefag, og der skal være bevægelse 45 minutter hver dag. Det er resultatet af aftalen om en ny skolereform. Dermed bliver idrætten og den daglige bevægelse flyttet fra udkanten af skolens fag til at være en del af fremtidens skoles centralnervesystem.

Publiceret

Det siger skolereform-aftalen omidræt og bevægelse

Idræt, motion og bevægelse hver dag

"På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgåi et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt iløbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke tilat fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation oglæring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i denfagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttendeundervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser afbevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende,større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde medforeningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller vedat bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for densamlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag iet omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen". (Side6.)

"For at styrke fokus på bevægelse og motion samt idrætsfagetsstatus og elevernes faglige udbytte af faget indføres enafsluttende prøve i idræt. Idrætsfaget vil på 9. klassetrin hervedindgå i rækken af prøvefag til udtræk". (s. 14)

"Eliteklasser i idræt Skolen skal udfordre og udvikle alleelever, også de elever, der har et særligt sportsligt talent.Derfor gøres det muligt at oprette særlige eliteklasser i 7. til 9.klasse, så undervisningen tilrettelægges, så den understøtterelevernes talent og giver dem de bedst mulige rammer til at kunnetræne.

Eleverne optages på baggrund af deres sportslige niveau" (Side12.)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med skolereformen - der blev aftalt før sommerferien, og som nu for alvor skal til at blive til virkelighed - står faget idræt i almindelighed og bevægelse og motion i særdeleshed til at blive en central del af elevernes hverdag.

Idræt bliver prøvefag, mens eleverne hver dag skal bruge mindst 45 minutter på motion og bevægelse.

Man skal jo smede mens jernet er varmt, og Dansk Skoleidræts formand, Finn Kristensen, skriver i det nyeste nummer af medlemsbladet "Idræt i skolen", at idrætslærerne skal "Komme ind i kampen!". Foreningen mener, at alle skoler skal have linjefagsuddannede idrætsundervisere. Og at hver enkelt skole skal have mindst et idrætsfagligt fyrtårn, der er videreuddannet til "idræts- og bevægelsesvejleder".

"Idræt og bevægelse får en helt anden placering end hidtil. Og vi synes, det er vigtigt, at der kommer kvalitet, og at det ikke bare bliver nogle løse aktiviteter, som ikke har mål og retning uden nogen form for ramme. Derfor synes vi, det er vigtigt, at der kommer nogle koordinatorer - idræts og bevægelsesvejledere, der kan være med til at kvalificere det arbejde", siger Finn Kristensen til folkeskolen.dk

Han satser i øvrigt på, at idrætsfagets nye status som prøvefag vil gøre, at skolelederne får et større fokus på selve faget.

"Erfaringerne viser, at det påvirker skolelederne, når idræt bliver prøvefag. Så når vi siger, at idrætslærerne skal komme ind i kampen, så tror vi også, at skolelederne kommer ind i kampen. De bliver nødt til at prioritere faget højere", siger Finn Kristensen.

 

Bevægelse i reformen: "Idrætslærerne skal sikre kvaliteten"

 

 

Læs mere

Læs hele aftalen, der kommer til at ligge til grund for den nyeskolereform.