Folkeskolens leder:

Afbureaukratisering på 74 sider

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Da jeg gik ned ad gangen for at møde eleverne, var det med en klump i halsen og en knude i maven. Jeg er stadig overrasket over, hvor hurtigt jeg fandt tilbage til lærerrollen. Knuden i maven ramte mig først igen, da timen sluttede, og tankerne fik plads«.

Sådan skriver Ditte Jensen, som blogger på folkeskolen.dk og er blevet landskendt lærer, fordi hun har været DLF's ansigt på annoncer under konflikten. Hun udtrykker mange følelser efter konflikten: Vrede, frustration og glæde over at møde eleverne igen. Professionalismen, som tager over i undervisningssituationen. Hverdagen, der vender tilbage.

Første skoledag - en klump i halsen og en knude i maven

De fleste lærere holder af hverdagen. For mange har det været en grænseoverskridende oplevelse at blive smidt ud af deres skole og stå i en T-shirt med påtrykt slogan i et vejkryds om morgenen. Og den ensidige brutalitet i det indgreb/overgreb, som sluttede lockouten, har udstillet den forhandlingsfarce, lærerne har været ufrivillige deltagere i.

Det er svært at forstå, hvorfor KL's forhandler, Michael Ziegler, ikke er helt tilfreds. Jo, det skyldes, at aldersreduktionen udfases i stedet for at blive afskaffet med ét slag! Jamen, hvad skal man med forhandlinger, når den ene part får det hele forærende af Folketinget - og surmuler, fordi det ikke går hurtigt nok?

Ifølge KL har det været umuligt at lede skolerne smidigt, fordi det en gang om året på bureaukratisk vis bliver aftalt, hvad hver enkelt lærers skema skal bestå af hele året. Slutfacit på konflikten blev 74 siders lovtekst! Den skal fra sommeren 2014 gøre op med bureaukratiet i folkeskolen.

Forhåbentlig fremgår ironien? Under alle omstændigheder blev den tydelig, da skolelederne straks efter vedtagelsen krævede 1.300 nye ledere til at administrere de nye regler.

Men dem kan de nu godt skyde en hvid pind efter, for lærernes nye arbejdstidsregler skal som bekendt bruges til at skrue på knappen, så der kommer flere undervisningstimer ud i den anden ende uden ekstra ansættelser.

Det er rimeligt, at også folkeskolen skal spare, i en tid hvor alle andre også får nedskæringer. Men det kunne jo også lade sig gøre at få mere undervisning ud af lærerne under den tidligere arbejdstidsaftale. Så indgrebet handler om ideologi, om en bestemt form for ledelse.

Mod det har lærerne kun et eneste våben. Men det er også blevet gødet, vandet, nusset, krammet, løbet og strikket til perfektion under den lange konflikt: Sammenhold, 
sammenhold og saglighed tilsat fantasi.

Lærerne får brug for alt det sammenhold, der kan mønstres. For diskussionen om kvalitet i undervisningen kommer nu til at stå på de enkelte skoler og i de enkelte kommuner - med forældrene som naturlige allierede i at sørge for, at eleverne lærer så meget som muligt. Den debat skal lærere kaste sig ud i - og samtidig passe på hinanden og sammenholdet.