Af: Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver for Enhedslisten. 

Regeringens forslag til reform af folkeskolen, 'Gør en god skole bedre' – vil ikke gøre skolen bedre. Sådan vurderer i hvert fald Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn, der forholder sig særdeles kritisk overfor regeringens forslag.

Kernen i regeringens forslag er at gøre skoledagen længere og mere sammenhængende, og det sker ved, at børnene fremover skal være på skolen i mindst hhv. 30 timer om ugen (0.-3. klasse), 35 timer om ugen(4.-6. klasse) og 37 timer om ugen(7.-9. klasse). En femtedel af den ekstra skoletid skal bruges på at øge antallet af undervisningstimer, så eleverne som minimum får et antal undervisningstimer svarende til det 'vejledende timetal'. Resten af tiden skal bruges til såkaldte aktivitetstimer, der lægges midt på dagen og varetages af f.eks. lærere og pædagoger. Timerne skal bruges til bevægelse men kan også bruges til udflugter, værkstedsundervisning eller anden varieret og kreativ aktivitet.

Centralistisk reformEnhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn ser regeringens udspil som en klar centralisering af folkeskolen og mener ikke, at man fra Christiansborg skal bestemme, hvordan den enkelte skole skal indrettes i forhold til længde og sammenhæng med fritidstilbud.

- Vi anerkender, at der findes både gode og mindre gode eksempler på heldagsskoler, men en god skole og SFO-ordning kan kun laves, når lærere, pædagoger, elever og forældre har indflydelse. Derfor er vi ikke enige i den centralisering, som regeringen lægger op til, siger han.

Enhedslisten er glade for, at antallet af undervisningstimer forøges men er ikke enig i, at skoledagen forlænges ud over, hvad de ekstra undervisningstimer medfører. Især er folkeskoleordføreren bekymret for de såkaldte aktivitetstimer, som nu skal placeres midt i skoledagen. For her er der hverken faglige mål, regler for holddannelse, grænser for antal elever per lærer/voksen eller afsat tid til at forberede aktiviteterne.

– Jeg frygter, at timerne vil være formålsløse og ender med, at hele mellemtrinnet spiller rundbold i to timer, siger Lars Dohn, der på den anden side heller ikke forstår, hvorfor regeringen ønsker at isolere spændende og varieret undervisning, som f.eks. tværfaglige forløb, udflugter og værkstedsundervisning til disse aktivitetstimer – frem for at sikre, at al undervisning er spændende og varierende.

Børnenes frie tid truesOgså Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Rosa Lund forholder sig kritisk til regeringens udspil.

– Regeringen tager børnene som gidsler i deres rosenrøde forestilling om helhedsskolen, siger hun og vurderer, at den meget lange skoledag vil gå ud over børnenes frie leg og udvikling. Samtidig kan den sammenhængende skoledag gøre dagen svær for de børn, der har brug for tydelige skift og brug for at indgå i forskellige sociale relationer.

- Vi er bekymrede for, at det hele kommer til at handle om faglig læring og skole, og at det sker på bekostning af børnenes tid til fri leg og til selv at bestemme, hvad de vil lave, siger Rosa Lund. Desuden er hun stærkt bekymret for, hvilke konsekvenser reformen vil få for SFO'er, fritidshjem og fritidsklubber – herunder institutionernes og det pædagogiske personales eksistensberettigelse.

Reform finansieres af lærerneHvad mere overraskende er, så skal den længere skoledag finansieres af folkeskolelærerne, som skal bruge flere timer end hidtil 'foran katederet'. Hvor de ekstra timer til undervisning skal komme fra er endnu uvist.

Enhedslistens folkeskoleordfører Lars Dohn blev direkte chokeret, da han hørte, at en Socialdemokratisk ledet regering vil blande sig lærernes overenskomstaftale.

- Det er vores klare holdning, at regeringen skal holde fingrene væk fra overenskomstaftalen og selv finde finansieringen til reformen, siger han og påpeger, at S og SF før folketingsvalget 2011 ville hente 2 mia. kr. fra bankerne til at styrke folkeskolen.

Lars Dohn frygter desuden, at det her blot er begyndelsen på en lang række angreb på offentligt ansatte og forringelser af kvaliteten i den offentlige sektor. Hvad angår folkeskolen er han ikke i tvivl om, at hvis lærerne skal bruge flere timer på undervisning, så vil det gå ud over andre af deres opgaver, f.eks. forældresamtalerne, rettelserne af elevernes opgaver, lejrturene og forberedelse af undervisningen.

- Det vil uden tvivl forringe kvaliteten af den undervisning, som eleverne modtager. Og hvad nytter flere timer, hvis timerne er dårligere, spørger Lars Dohn.

Hvad så nu?Enhedslisten vil bidrage med kritik og alternativer til regeringens folkeskolereform, men der er ingen tvivl om, at reelle forandringer kræver bred folkelig opbakning. Der er behov for stærke markeringer fra folkeskolelærere, forældre, elever, fra det pædagogiske personale og ikke mindst fra fagbevægelsen – der må stå sammen og kæmpe imod de mange angreb.

Internt i Enhedslisten må reformen såvel som angrebet på lærernes arbejdstid have vores opmærksomhed. Vi må stille spørgsmålstegn ved regeringens forslag, forholde os kritisk og bakke op om folkeskolens venner. Lad os være dem, der starter debatterne, lokalpolitisk og i medierne, såvel som til hverdag – over køkkenbordet, på arbejdspladsen og på vej ind og ud af skolegården og SFO'en. Det vil gøre en god skole bedre.

Skolereformen på godt og ondtGode forslag: Flere undervisningstimer, mere undervisning i de praktiske/musiske fag, efteruddannelse af lærerne, valgfag fra 7. klasse, lektiecafeer og bevægelse.

Dårlige forslag: Den centralistiske beslutning om en længere skoledag indrettet som heldagsskole, hvor lærerne skal finansiere reformen. Herudover bl.a. også, at eleverne skal vurderes 'uddannelsesparate' allerede i 8. klasse, at Undervisnings-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsundervisningen (UEA) ikke sikres som et fag med faste timer i skolen og at der kommunalt kan dispenseres med reglerne om sammensætningen af skolebestyrelserne.

Centrale mangler: Loft over klassekvotienten på maks. 22 elever, afskaffelse af nationale test og standardiserede elevplaner, efteruddannelse indenfor området 'elever med særlige behov', tolærerordninger med to uddannede lærere, gratis modersmålsundervisning, sikring af undervisningsmiljøet og forbedringer af elev-, forældre- og medarbejderdemokratiet.

Hvis Enhedslisten bestemte...Ville vi skabe gode rammer for folkeskolen, udvise tillid til lærerne og give mere indflydelse til lærere såvel som elever og forældre. Helt konkret vil vi øge undervisningstimetallet, sænke loftet over klassekvotienten, sikre undervisningsmiljøet, efteruddanne lærerne i deres fag og i forhold til børn med særlige behov, rydde op i det bureaukratiske helvede og fjerne standardiserede elevplaner og nationale test, demokratisere skolen og give lærerne lov til at være lærere. På den måde sikrer vi den allerbedste undervisning til hvert enkelt barn.