Anmeldelse

Det sociale liv i skolen

Det sociale liv i skolen

Hvis vi ikke øver os I at blive bedre til at navigere ud fra social og følelsesmæssig intelligens i skolen, så brænder vi lærere alt for ofte ud. Derfor er denne nye bog et brugbart redskab for alle, der arbejder i skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som lærer har man dagligt at gøre med mennesker i grupper - eleverne i klassen, forældrene, kolleg­erne - og det er en vigtig del af lærerens arbejde at omgås, organisere og påvirke disse grupper. Lærer­en påvirkes også selv af de grupper, han eller hun indgår i. Derfor er viden om gruppe­processer og den sociale påvirkning, der finder sted både i og uden for skolen, af central betydning.

Fakta:

Titel: Det sociale liv i skolen

Forfatter: Robert Thornberg

Pris: 238 kroner

Sider: 302 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Gennem læsningen af denne bog har jeg fået en god og - undertiden - meget grundig indføring i den grundlæggende teori og eksisterende forskning om socialpsykologiske processer, og hvordan man relaterer denne viden til skolen og lærerens arbejde illustreret med konkrete eksempler fra hverdagen i skolen.

Jeg har særligt været glad for de kapitler, der handler om mobning, sociale mekanismer i og mellem grupper, gruppepres, konflikter og dannelse af social identitet hos børn og om lærerens roller som leder og opdrager. Da bogen er skrevet som en lærebog, er mange af fremstillingerne lidt tør, teoretisk læsning, men langsom læsning har de klare fordele, at læseren tvinges til selv at reflek­tere over, hvordan social påvirkning og værdipædagogik kan tages op som diskussion af egen og kollegers lærerrolle, og herved er bogen god som introduktion og inspiration til en pædagogisk eftermiddag, også på din skole.

Noget, som jeg virkelig er vendt tilbage til i bogen, er citatet fra side 161: "Hvis lærerne begynder at opfatte hele klassen som en larmende klasse på grund af disse ballademagere og derfor også begynder at behandle hele klassen som en beværlig og larmende klasse, så kan også andre elever i klassen ændre både deres handlinger og deres sociale identitet". Ja, tag den, skolelærer! Hvem kan ikke gribe i egen barm over sådan et citat? Jeg indrømmer da gerne, at jeg har følt mig truffet, og har nu skærpet min opmærksomhed på, hvordan mit syn på eleverne ændrer mine handlemønstre. 

Desuden er det rart at blive mindet om, at vi ikke lever i et isoleret socialt tomrum, og at vi igen skal øve os på at sætte fokus på, hvad der sker i arbejdsgrupper og andre grupper. Fællesskabet og solidaritetsfølelser er ikke kun noget, som der blev talt om i 1970'erne. Skal vor "Folkets skole" bestå af livsduelige børn og voksne, må vi først og fremmest satse på, at vi har et sted, hvor alle synes, der er rart at være.  

Som lærebog i de psykologiske og pædagogiske fag på lærer- og pædagoguddannelserne er bogen særdeles velegnet, fordi alle relevante teorier står i bogen, men som debatoplæg i en travl pædagog- og lærer­hverdag kunne jeg godt forestille mig, at man kunne springe nogle af de lærde foredrag over og gå direkte til de udvalgte hverdagssituationer. Desuden kunne jeg godt have haft brug for lidt humor eller andet, som kunne have livet mig op undervejs gennem det teoretiske grundbogsstof.