Debat

Mandag Morgen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ugebrevet Mandag Morgen har det med at ville vide bedre. Det gjorde sig også gældende den 8. marts, hvor lederen gennemgik forliget om arbejdstidsaftalen og udnævnte Anker Boye og Evan Jensen til at være vor tids reformpædagoger. Kontrasten til de to herrer er ifølge ugebrevet formanden for DLF, som de mener indtil for ganske nylig har ført sig frem som en fagforeningsboss fra Jord og Beton. At en sådan type ikke står på ugebrevets hitliste, er man ikke i tvivl om.

Men hvad er det så ret beset, der ligger til grund for denne udlægning?

Jo, det handler selvfølgelig om den altoverskyggende pædagogiske vision, der er det væsentligste resultat af det foreliggende forlig, nemlig at lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ugebrevet fortæller, hvis nogen skulle have glemt det, om gennemsnitslæreren, der i dag har 630 timers undervisning, og oplyser derefter glædestrålende, at den nye aftale ikke giver forberedelsestid i forhold til antal undervisningslektioner. Til gengæld kan en lærer, der underviser over 750 timer, få et tillæg. Som eksempel på antal undervisningstimer for en flittig lærer nævnes 900. Der er tale om en deal, der gavner begge parter, mener ugebrevet.

Jo, der er sandt for dyden tale om en aftale, der efter Kommunernes Landsforenings og ligesindedes mening lægger op til en længe ventet kvalitetsudvikling af folkeskolen. Og hvis lærerne ikke fatter det og stemmer nej, så kommer der et regeringsindgreb. Det sætter ugebrevet ikke spørgsmålstegn ved!

Jeg vil til gengæld sætte et stort spørgsmålstegn ved ugebrevets respekt for såvel det frie forhandlingssystem som lærernes legale kamp for at fastholde tilforhandlede arbejdsvilkår.

Det nærmer sig det uetiske at postulere, at mindre tid til lærernes forberedelse er vejen til en bedre folkeskole. Måske skulle ugebrevet have holdt sig til en omtale af forligets positive effekt på de kommunale budgetter. Og hvor ville det være rart, hvis ugebrevet vidste det, der er værd at vide, nemlig at lærerne er i fuld gang med at udvikle folkeskolen, og at den nuværende opdeling i U, F og Ø interesserer de færreste lærere.

De fleste kredse og kommuner har for længst indgået lokale arbejdstidsaftaler, der gør den opdeling uinteressant, når skoleåret først er planlagt.

Derfor har vi ingen problemer med Undervisningstid, Betroet tid og Skoletid. Det er blot et spørgsmål om den rigtige vægtning.

Lotte Lange

formand for Greve Lærerforening

medlem af hovedstyrelsen