Anmeldelse

Religionspædagogisk Forum nummer 1/2007

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med ærefrygt, at jeg sidder her med det allerførste nummer at et helt nyt tidsskrift, der virkelig er noget af en sjældenhed. Det er bare så helt fantastisk ambitiøst, at vi i Danmark nu har fået et fælles mødested for både teoretikere og praktikere inden for religions­undervisning på alle niveauer fra grundskole til universitet - og med såkaldte åbne vinduer til Norden og Europa.

Fakta:

Titel: Religionspædagogisk Forum nummer 1/2007

Pris: 95 kroner

Sider: 113 sider

Type: Tidsskrift

Forlag: RPF - Religionspædagogisk Forlag

Jeg har været virkelig længe om at tygge mig igennem tidsskriftet, fordi der er så meget intellektuelt guf, at det undertiden må tygges og fordøjes i mindre portioner for ikke at give fag­ordsforstoppelse. Det er virkelig interessant læsning om en række af religionspæda­gogik­kens principielle spørgsmål: Hvad er forholdet mellem religion og pædagogik? Hvordan er for­holdet mellem religionsundervisning og dannelsesteori, religionshistorie, teologi, folkeskole og kirke?

Der er også to oversatte bidrag, der kan downloades gratis på originalsprogene på tidsskriftets hjemmeside. Og der er også kommet et onlinedebatforum, hvor man kan gå direkte ind i den religionspædagogiske debat. Det vil forhåbentlig tiltrække mange og berige debatten om verdens allerbedste fag!

Jeg glæder mig allerede til de næste numre, der skal omhandle henholdsvis den bibelske fortælling - nyt om den fortabte søn? - og skyld og tilgivelse. Saftige emner, som nok skal give godt og gedigent arbejde til hjernecellerne. Til det kan jeg bare sige: Rigtig spændende initiativ - og stort tillykke med det nye "Religionspædagogisk Forum"!