Gabet mellem prisstigninger og lærernes løn er til at få øje på, da formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen præsenterer rigets tilstand på en række powerpoints for en lille skare af Bornholms lærere. Grafen og søjlen på scenen i Raschs Pakhus i Rønne viser tydeligt, at lærerne ikke har råd til ligeså meget leverpostej og rødvin, som økonomerne havde stillet i sigte. Og Gordon Ørskov Madsen må med beklagelse i stemmen sige, at det langt fra er sikkert, at de næste overenskomster kan sikre, at lærernes løn rækker til de samme goder som i dag.

Bornholms Lærerforening har inviteret øens tillidsrepræsentanter og lærere til møde om, hvilke krav lærerne skal stille til de næste overenskomstforhandlinger. Og ekstraordinært har de fået Gordon Ørskov Madsen til øen, for at fortælle om baggrunden for DLF's hovedstyrelses bud på overenskomstkrav.

Fagforeningens berettigelse

"Hvad er vores berettigelse som organisation, hvis vi ikke kan sikre reallønnen? Hvad er vores projekt? Hvad er det, vi kan opnå?", spørger Gordon Ørskov Madsen. Og kommer selv umiddelbart efter med et svar. Det gælder om at hacke sig ind på dagsordenen, være en del af løsningen, være i offensiven og være uundværlige. Og hvordan gør man så det? DLF's hovedstyrelse og Gordon Ørskov Madsen mener, at man som noget helt nyt stiller krav, der forpligter arbejdsgiverne til at tage fat på emner, som giver lærerne bedre arbejdsvilkår og i sidste ende også giver kommunerne en økonomisk gevinst.

Indsatsprojekter

"Kunne vi supplere overenskomsten med nogle indsatsprojekter, som kan gøre en forskel for den enkelte lærers muligheder for at udføre sit arbejde? Kunne vi sammen med arbejdsgiverne lave nogle forpligtende projekter, som sikrer, at lærerne kan håndtere inklusionsopgaven og har et godt arbejdsmiljø?".

Forbilledet er måden, hvor på Herning har tacklet opgaven med at inkludere flere specialbørn i normalundervisningen. Herning har valgt at investere massivt i skolevæsenet, for på lang sigt at hente besparelser hjem.

"I Herning uddanner de lærere til at varetage opgaven. Dernæst begynder de at flytte eleverne - altså efter investeringerne er foretaget. Efter nogle år begynder kommunen at spare penge, fordi lærerne er blevet klædt på til udviklingen. Det skal være sådanne intelligente projekter, der skal med i overenskomsten", siger Gordon Ørskov Madsen. "Vil organisationerne være med?, Vil arbejdsgiverne? Vil I være med?  Jeg synes, det er et godt bud", siger han og fortæller, at flere af de organiastioner, som DLF samarbejder med i forbindelse med overenskomstforhandlingerne er meget positive over for den måde at tænke overenskomst på. Mens arbejdsgiverne indtil nu er mere tøvende. "Men derfor skal vi ikke give op", fastslår Gordon Ørskov, som dog understreger, vigtigheden af, at arbejdsgiverne skal være forpligtet til at gennemføre projekterne.

"Hvis det ikke er forpligtende for arbejdsgiverne, bliver det varm luft i ringbind. Så har vi ingen interesse i det".

Overenskomstprojekt

Han bliver mødt af en mumlen. Én rækker hånden i vejret og beder om ordet.

"Hvis medlemmerne ikke synes, det er en god idé, hvad gør I så?", lyder spørgsmålet.

"Hvis man principielt afviser det, så vil vi gerne høre nogle alternativer", lyder svaret.

Formand for Bornholms Lærerforening Christian F. Jeppesen markerer.

"Det er så lidt, vi får lønmæssigt, så vi må gå andre veje. Men der er altså nogle, der gerne vil have mere i lønningsposen. Det bliver først konkret, når man kan se, hvad det betyder i kroner og øre".

Tove Mumm på Skole Nord, afdeling Svartingedal, mener, at det er meget vigtigt, at projekterne bliver forpligtende, hvis de skal gøre en forskel.

"Der har været projekter i overenskomsten før. Og projekter kan langt hen af vejen tolkes, som man har lyst til. Politikerne tolker sådanne papirer, som fanden tolker biblen", siger Tove Mumm i pausen til folkeskolen.dk.

Men hun mener, at lærerne har et behov for hjælp - både når det gælder inklusion og arbejdsmiljø, og hun er parat til at prøve at sikre hjælpen via overenskomsten.

"Alle lærere på Bornholm har været på et firetimers kursus, og så skal vi rumme det hele. Jeg tror, sådanne projekter skal være meget klart formuleret, og der skal være sanktioner, hvis kommunerne ikke overholder dem".

Lønstigninger er vigtigst

Gordon Ørskov Madsen siger, at generelle lønstigninger er det som hovedstyrelsen prioriterer højest. Hvis noget skal forhandles i de enkelte organisationer, vil DLF gå efter, at alle lærere får lige meget. Hvis der skal ske en skævvridning, skal der afsættes penge til særlige grupper som børnehaveklasseledere, konsulenter, skolepsykologer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Lærerne diskuterer i disse dage hovedstyrelsens bud på overenskomstkrav. Tillidsrepræsentanterne tager meldingerne med i kredsstyrelsen og 8. juni giver kredsene en tilbagemelding til DLF. De endelige krav bliver vedtaget på DLF's kongres i efteråret.