Asbest var et typisk materiale til byggeri og er anvendt fra 1925-89. Det kan forekomme i alle bygninger, der er opført i denne periode, fortæller konsulent i Arbejdstilsynet Holger Delfs. Det betyder, at der i ældre skolebyggeri især kan være asbest i væg- og loftsplader, i eternittagplader samt i ventilationskanaler.

»Asbesten inden døre vil typisk være forseglet med maling, så det ikke drysser. Erfaringsmæssigt bliver der ikke løsrevet asbestfibre på grund af luftstrømmen i en ventilationskanal. Der er kun en risiko for asbestdrys, hvis der opstår huller og brud i det asbestholdige materiale, så det handler om vedligeholdelsesniveauet«, siger Holger Delfs.

»Det værste er at arbejde med asbesten, at producere den og rive den ned. Det giver en voldsom udsættelse for asbestfibre, men jeg vil ikke være bekymret for at arbejde et sted med hårde, forseglede væg- og loftsplader, der indeholder asbest. Jeg arbejder givetvis selv sådan et sted«.

Håndværkere skal oplyses

Holger Delfs siger, at det er Arbejdstilsynets generelle holdning, at man enten skal forsegle asbestholdige materialer inden døre eller fjerne dem. Men de to metoder er ligeværdige set med Arbejdstilsynets øjne. Det kommer udelukkende an på, hvad der er mest praktisk i situationen. Men hvis man vælger at forsegle en plade, skal man registrere, at der er asbestholdigt materiale under forseglingen, og som arbejdsgiver er man forpligtet til at overvåge, at pladen forbliver hel og ubeskadiget. Ligesom det er meget vigtigt, at man altid husker at fortælle håndværkere, at der findes forseglet asbestmateriale. For eksempel kan en elektriker, der skal arbejde med nye installationer i en bygning, ikke se, at en plade er forseglet. Og der kræves helt specielle sikkerhedsforanstaltninger, hvis man skal skære i en vægplade, der indeholder asbest.

»Drys af asbest er farligt, så man skal være bevidst om, hvor man har de asbestholdige materialer. Man bør have styr på sin registrering og overvåge, at byggematerialerne er hele«, siger Holger Delfs.

Når det gælder folkeskoler, er der to steder, der er specielt udsatte. Det er idrætssale og sløjdlokaler, hvor skader på vægge og lofter sker, når et bræt eller en bold rammer.

Arbejdstilsynet er i gang med at udarbejde et Danmarkskort over asbest. Kortet skal etablere et overblik over den aktuelle asbestsituation i forhold til bygningsmassen.

hl@dlf.org

Asbest er et mineral, der er meget stærkt og varmeisolerende. Det er vanskeligt at nedbryde med varme, kemikalier eller vand, og derfor var asbest tidligere brugt som isoleringsmateriale og til at forstærke andre materialer med.

Men i over 70 år har man vidst, at asbest også er et farligt materiale at arbejde med. I 1980 blev det forbudt at importere det til Danmark. Indtil 1988 var det dog tilladt at fremstille og anvende visse eternitplader med asbest. I dag er det forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdige materialer under enhver form. Kun nedrivning under særligt skærpede sikkerhedsforhold er tilladt i dag.

Forskningsmæssigt er der ikke dokumenteret en nedre grænse for asbestdrys. Altså kan én fiber udgøre en risiko for dem, der arbejder med asbest eller arbejder i et lokale med asbestdrys.

Skolebygninger og andre offentlige bygninger, der er opført efter 1985, er uden asbest, men i ældre bygninger - herunder mange skoler - findes stadig asbestholdige materialer. For eksempel kan gamle væg- og loftsplader indeholde asbest, ligesom ældre ventilationskanaler kan have asbest.

Da asbestforbuddet kom - og efter en stor debat om asbest i 1980'erne - blev mange asbestholdige materialer forseglet med maling. Så længe disse forseglinger holder, kan asbestfibre ikke drysse fra materialet. Det er derfor vigtigt at registrere, hvor der findes asbestholdige materialer, og sørge for, at pladerne er hele. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at håndværkere får en oversigt over de asbestholdige materialer, inden de skal reparere eller ændre på en bygning.