Anmeldelse

Med hjertets blod / Flyvere på himlen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Flyvere på himlen" er en meget smuk og poetisk billedbog. I Lidjas have duftede der af sommer. Der legede hun med sin bedste veninde Sanja. Så kom flyverne. Sanja døde. Og nu bor Lidja i et stort boligkompleks. Nede på græsset leger fremmede børn. Hvordan skal hun lære dem at kende?

Fakta:

Titel: Med hjertets blod

Forfatter: Kirsten Nyborg Thomsen

Pris: 143,75 kroner

Sider: 46 sider

Type: Bog

Forlag: Alrune

Titel: Flyvere på himlen

Forfatter: Annette Herzog

Pris: 199 kroner

Sider: 28 sider

Type: Bog

Forlag: GB-forlagene

Storebror har råd. Sammen folder de papirflyvere og sender dem ned til de fremmede børn. Måske kommer en op og ringer på for at lege med Lidja?

Fra Lidjas blik er det børnene foran blokken, der er fremmede. Læsere og tilhørere får lov at opleve verden fra flygtningens side. I et meget poetisk sprog og med meget poetiske illustrationer af Katrine Clante.

Det at have mistet verden og blive fremmed i den sættes her ind i en fortælling om krig. Men det behandles på en smuk og nænsom måde. Det er en æstetisk nydelse, der venter læseren. Og et vigtigt bekendtskab med krigsflygtningens erfaring og fremmedhed i det nye land.

Bogen kan anbefales fra otte år. Måske mere til højtlæsning end til selvstændig læsning.

"Med hjertets blod" handler også om at have mistet. Louises ven går gennem isen og drukner. Og Louise løb ikke efter hjælp. Louise bliver følelsesløs og kold. Men mormor siger, at en dag vil Louises hjerte briste og bløde, og så vil hun føle varme igen.

En stille fortælling om at opleve stor sorg og skyld. Om at kunne lægge skylden fra sig. Og om at bearbejde sorgen ved at give den sprog.

Til oplæsning og selvstændig læsning. Fra ti år.