Undervisere bragte i sidste nummer et tema om »djøfiseringen« af Undervisningsministeriet. Det lyser langt ud af artiklerne, at alting var bedre i gamle dage, hvor ministeriet nærmest var synonymt med Danmarks Lærerforening.

Diskussionen om arbejdsdelingen mellem djøf'ere og specialister inden for forskellige fag er langtfra ny. Den raser blandt andet i kulturverdenen og i sundhedssektoren.

At der inden for alle fagområder sker en udvikling i, hvilke kompetencer der er nødvendige, er langtfra tilfældigt. Den offentlige sektor har - heldigvis - bevæget sig væk fra en samling siloer, der opererer uafhængtigt af hinanden. Borgerne og beslutningstagerne forventer at få mest mulig kvalitet og udvikling for pengene, når mange, komplekse og modsatrettede ønsker og udgiftskrævende forslag skal vejes op mod hinanden og prioriteres. Den slags er djøf'erne som generalister uddannet til at kunne håndtere, når vi som embedsmænd bistår de politikere, der i sidste ende bestemmer, hvordan tingene skal se ud - uanset om det gælder indretning af ministerierne, elevplaner i folkeskolen eller antallet af skoler i en kommune.

Derfor er det ikke mærkeligt, at der i en stadig mere kompliceret verden er brug for flere djøf'ere. Det gælder både i staten og i kommunerne - men også ude på de enkelte skoler, hvor flere og flere kommuner ansætter administrative ledere til at bistå og aflaste skolelederne, så de kan koncentrere sig om den faglige og pædagogiske udvikling på skolerne.

Selvfølgelig skal den dygtige generalist også samarbejde med de fagprofessionelle, så den fornødne viden og ekspertise på de konkrete forslag er en del af det politiske beslutningsgrundlag, der kommer i spil. Det forudsætter gensidig respekt for hinandens fagligheder. Og dialog i stedet for at pege fingre ad hinanden.

Svar fra Skolelederne:

Ja, verden er moderne og kompleks - men der bør være op og ned i den. Og ja, vi skal undgå at dæmonisere, djøfisere eller for den sags skyld pædagogisere alt og alle.

Der er behov for at styrke den faglige, pædagogiske ledelse i folkeskolen. Vi, der er uddannet, videreuddannet og har helliget vores liv til at lede arbejdet med børn, unge, pædagogik, læring, dannelse og uddannelse - som har viden og ekspertise på området - vi skal nødvendigvis være dér, hvor linjerne lægges, og beslutningerne træffes. |