Anmeldelse Dansk udskoling
0   271

Spejl dig i sproget

Spejl dig i sproget

Fakta


Titel
Spejl dig i sproget

Forfatter
Jørn Lund, Marianne Lund

ISBN
9788702085655

Pris
123,75 kroner

Sider
56 sider

Type
Bog

Forlag
Gyldendal

"Sproget er et under, som man aldrig bliver færdig med at undre sig over", siger sprogforskeren Otto Jespersen. Det dækker ganske godt, hvad dette materiale drejer sig om.

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvordan går det?" spørger vi en person, der sidder ned. Er vrøvl altid vrøvl? Hvor stammer vores ord fra? Hvad er sprog? Og hvad betyder fagudtrykket et antonym? Det er nogle af de spørgsmål, som dette læremiddel til 7.-10. klasse beskæftiger sig med.

Der er pæne målbeskrivelser og forslag til læreren om, hvordan det kan bruges i afgrænsede sproglige forløb, bagest i hæfterne. Men forfatterne har ikke ambitioner om at dække alt med materialet. Til gengæld omfatter det en invitation til elever og lærere til at undre sig over sproglige forhold og til at gå på opdagelse i det. Det er et hæfte om sprog uden grammatiske øvelser og stavetræning. I et levende og præcist sprog gennemgås forskellige, udvalgte emner, som passer til bøgernes intention og til elevernes forudsætninger.

I et afsnit funderes der over, hvordan sprog egentlig opstår, og hvordan det udvikles. I et andet afsnit om sprogfamilier og om fremmed-, låne- og arveord og om nye ord anskues det danske sprog i et historisk og internationalt perspektiv.

På en fagligt inspirerende og underholdende måde gennemgås derefter en række sproglige begreber som synonymer, antonymer, symboler og metaforer. I afsnit om ordsprog og talemåder opfordres eleverne til at stoppe op og undersøge og undre sig over de vendinger, de selv går og bruger. Afsnit om humor, vittigheder, vrøvlevers, rim og remser stiller sproget på hovedet og giver anledning til sproglig kreativitet og refleksion.

Opgaverne er præcise og fantasifulde, og det er velgørende, at en del af dem er uden endeligt facit og inspirerer til selvstændig og fantasifuld tænkning. I forbindelse med opgaverne inddrages i vid udstrækning opslag af ords og sætningers betydning på nettet.

Der er opgaver, der kræver grundig tekstiagttagelse, opgaver, der sætter mundtlig og skriftlig skaben i gang, og også opgaver, hvor kropslig bevægelse indgår i arbejdet med sprog, blandt andet i forbindelse med studium af det kropslige udtryks samspil med ordene.

Teksten understøttes af udtryksfulde fotos og tegninger, og opsætningen er overskuelig og indbydende.

Bøgerne er særdeles velegnede til et sammenhængende sprogforløb i en periode af skoleåret, men hver enkelt afsnit kan også anvendes til kortere sprogforløb. Der er mulighed for gode, sproglige oplevelser og tilegnelse af sproglig viden ved arbejde med disse bøger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.603 andre er allerede tilmeldt