Frivillige skal holde sig fra undervisning

DLF's hovedstyrelse diskuterede for og imod frivilligt arbejde i skolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kan forældrene arrangere en skolefest, og kan pensionerede lærere stå for lektiehjælp på skolen? Eller skal Danmarks Lærerforening forsøge at inddæmme og imødegå frivilligt arbejde i skolen.

Det spørgsmål diskuterede DLF's hovedstyrelse på sit møde i oktober. På den ene side står hensynet til undervisningen og lærerne, på den anden side en tradition for frivilligt arbejde - og et behov for hjælp, som lærerne også selv bidrager til.

Sammenfatter man diskussionen, var det korte svar på spørgsmålet: Nej.

Med et stort »men«. For de professionelle skal inddrages og høres undervejs, så det kommer til at foregå på en måde, der kan passe ind i, hvad man ellers gør lokalt. Og frivillige må ikke overtage de professionelles arbejde.

Hovedstyrelsen vil nu udarbejde et oplæg, som skal sendes i høring i alle kredse for at se, om det trods alle de lokale forskelligheder er muligt at nå frem til nogle få, fælles retningslinjer, som tillidsrepræsentanter og kredse kan støtte sig til.

Der er nogle dilemmaer:

»Jeg tror, at vi alle kan se nogle farer i dette. Det kan jeg også. Men alene af den grund skal vi tage hul på diskussionen. I Skanderborg har man for eksempel været enige om, at det at bruge frivillige skal ske på en måde, så det er de professionelle, som bestemmer, hvor og hvordan man samarbejder med frivillige. Vi har jo i virkeligheden brugt frivillig arbejdskraft hele tiden. For eksempel forældre, der hjælper til, og virksomheder, hvor man kommer på besøg«, sagde Gordon Ørskov Madsen.

Lærere er også selv frivillige

Der blev nævnt flere eksempler på frivillige ordninger: Bedsteforældre, som har en populær madordning. Pensionerede lærere, som står for lektiehjælp. De fleste medlemmer af hovedstyrelsen mener, at det kan lærerne sagtens takle lokalt. Problemet opstår, hvis man bruger frivillige til noget, som ellers skulle udføres af lærere.

»Vi skal kæmpe for retten til at være gårdvagter!« sagde Flemming Ernst ironisk. Han fortalte, at det også har været diskuteret i hans egen kreds:

»At være imod frivilligt arbejde er en tabersag. Der er jo heller ingen, som sætter spørgsmålstegn ved frivilligt arbejde i fodboldklubberne. Problemet er, når det kommer over i noget, som ligner vores undervisningsarbejde. Hvad med de unger, som har behov for at komme ud af og til? Der skal være nogle klare grænser, som siger, at det ikke kan overtages af frivillige«, sagde han.

Hovedstyrelsesmedlemmerne kendte dog ikke til steder, hvor lærernes kerneopgave, undervisning, var i fare for at blive overtaget af frivillige.

Mange lærere arbejder i øvrigt selv som frivillige:

»De, der arbejder mest frivilligt, er lærerne selv. Så vi kan jo ikke have en politik, hvor vi siger, at vi selv gerne vil arbejde som frivillige alle mulige steder i samfundet, men ingen må arbejde som frivillig på skolerne«, sagde Lars Busk Hansen.

Jan Trojaborg mindede om, at lærerne selv er gået foran for at starte frivilligt arbejde. I København blev for eksempel de populære Gabriel Jensens Skoleudflugter startet af en lærer for 110 år siden.