Forbedringer i klasseværelset
Skriftlighed og dokumentation er endt i meningsløse elevplaner, der tager tid og energi fra læreren. En elevplan kunne for langt hovedparten klares med ordene: »Intet unormalt at bemærke, jeres barn opfylder de opstillede mål og udvikler sig i øvrigt fint på alle områder«. Herefter kan læreren bruge sin tid på de elever og forældre, der har et reelt behov for elevplaner og samtaler.
Alt for meget af ledernes og lærernes tid bruges på at diskutere store profileringsprojekter, der ikke afspejler, hvad der foregår i skolen. Høje planer og målsætninger, der mest bliver til »varm luft i et ringbind«.
Artiklen fortsætter under banneret
Skolen hærges af pædagogiske griller, der starter som en lovende idé, der pludselig dukker op, vokser hurtigt og får omfattende popularitet. Men som forsvinder og glemmes lige så hurtigt, som de opstod. De får kun kort levetid, men mens de lever, er de kendetegnet ved at have et enormt resurseforbrug, både økonomisk og arbejdstidsmæssigt. Sådan starter og slutter det ene projekt efter det andet, uden at det skaber resultater i undervisningen.
Hvis folkeskolen skal være rummelig, må elever, der af lærer og leder indstilles til pædagogisk-psykologisk undersøgelse, have krav på at blive undersøgt inden for tre måneder - og så få den hjælp, de har behov for. Ellers bliver arbejdsbetingelserne for lærerne umulige, opgaven kan ikke løses, det fører til stress og sygemeldinger.
Der er brug for at forenkle lærerens arbejde. Alle samfundsopgaver havner på lærerens bord. Vi må skabe en skole, hvor det er muligt at løse de opgaver, vi er uddannet til. Børn skal have kundskaber, færdigheder og dannelse, så de kan få et godt liv.
Jeg vil arbejde for, at lærerne får nogle arbejdsbetingelser, der gør det muligt at løse den opgave.
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.title }}