Lærerhøjskolen står for 67 procent af lærernes efteruddannelse, men amtscentralen, der må nøjes med en markedsandel på beskedne 12 procent, kan prale af, at dén har de mest tilfredse kursister på det pædagogiske efteruddannelsesmarked. Det viser rapporten 'Ønsker til fremtidige efteruddannelser samt vurderinger af eksisterende', som Danmarks Lærerhøjskole (DLH) netop har offentliggjort.

92 procent af de lærere, der har været på efteruddannelseskursus hos amtscentralen, giver topkarakter for kursernes faglige indhold. Det tilsvarende tal for Lærerhøjskolen er 80 procent, og selv om det er både højt og flot, er det lavere end amtscentralens.

Amtscentralen er i det hele taget den udbyder af efteruddannelser for lærerne, som klarer sig bedst, viser DLH-rapporten. Amtscentralens kurser vinder i alle fire discipliner: kursets indhold, undervisningens form, undervisernes kvalifikationer og kursets relevans. Amtscentralens kursister er simpelthen mere tilfredse end konkurrenternes, og det giver stof til eftertanke, siger uddannelseschef Chresten Kruchov fra Danmarks Lærerhøjskole.

'Vi må naturligvis se nærmere på, hvad baggrunden for det kan være, men det er jo også netop formålet med rapporten: Vi skal lære så meget af den, som vi kan. Derfor har vi sendt den ud til alle vores faste undervisere, og jeg er sikker på, at de vil studere den grundigt og overveje, om der er noget, vi kan gøre bedre', siger uddannelseschefen.

DLH-rapporten har et meget markant og overraskende resultat: Mens alle udbydernes kurser får pæne karakterer for fagligt indhold og relevans, er der i alle fire tilfælde hug til undervisningsformen. Kun 29 procent af amtscentralens kursister finder undervisningsformen 'særdeles god', mens det tilsvarende tal for de andre udbydere ligger og roder omkring 20 procent. Rapporten nævner ikke, hvor mange af kursisterne der betegner undervisningsformen som 'god' eller 'passende', men Chresten Kruchov oplyser, at lægger man de tre kategorier sammen, når man op på, at tre fjerdedele af kursisterne er mere eller mindre tilfredse med undervisningsformen.

Alligevel er der tydeligvis ikke den samme begejstring for formen som for indholdet, erkender Chresten Kruchov, så det er noget af det, man vil arbejde videre med. Vejen frem, mener han, kan gå via undervisningsformer som for eksempel projektarbejdsformen, som i højere grad udnytter og inddrager kursisternes erfaringer. Og der er allerede tendenser i den retning, siger Chresten Kruchov.

'En stadig større del af vores efteruddannelseskurser organiseres som skoleudvikling. Dermed tænkes kursisternes erfaringer og praktiske arbejde tættere sammen med efteruddannelsen end traditionelt. Skoleudvikling lægger simpelthen op til projektarbejdsformen', siger han.-Mikkel Hvid er freelancejournalist