Spøgeri om organisationer

Medarbejdernes organisationer var i skudlinien, da chefer og politikere gav deres bud på fremtidens indskoling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overalt i landet er der ved at blive lagt skinner, så pædagoger og lærere i fællesskab kan tage sig af indskoling. Mange steder er man endda kommet så langt, at toget så småt er ved at forlade stationen.

Det vil det gøre, selvom ikke alle er kommet om bord.

Sådan blev situationen ridset op på Skive Kommunes konference om 'Leg og Læring', og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Bjarne Pedersen, satte på vegne af flere oplægsholdere navn på dem, der står tilbage på stationen.

Det er BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, og det er Danmarks Lærerforening, DLF.

'Det er en ustandselig bevægelse, der er sat i gang, og de eneste, der halter bagefter, er BUPL og DLF. I har to valg. Enten kan I, sådan som det er tilfældet nu, koble jer på bagest, eller I kan køre forrest og være med til at sætte tingene i gang. Uanset hvad I beslutter jer for, så er vi andre på vej', sagde han.

'Piger, nu kører toget', sluttede han af med at sige med henvisning til BUPL-formanden Bente Sorgenfrey og DLF-formanden Anni Herfort der begge deltog i konferencen som oplægsholdere.

Indhold efterlyses

I begges oplæg blev der udtrykt vilje til at komme med på toget, men ikke for enhver pris ifølge Anni Herfort Andersen.

'En forudsætning er for mig at se, at børnene får mulighed for at udfolde sig i forskellige regier. Det er i samspillet med forskellige mennesker og forskellige udfordringer, man lærer sig selv og sine omgivelser at kende. Den helhed, som er en del af 'Leg og Læring'-konceptet, må ikke blive en enhedskultur rundt om børnene. Alle voksne skal ikke stille med det samme budskab og samme slags krav og holdninger. Så indsnævres børnenes udfoldelsesmuligheder og horisonten for deres erkendelse. Det er ikke kvalitet i børnelivet', sagde Anni Herfort.

Hun efterlyste svar på en række spørgsmål. I debatten om skolestarten står billedet af lærernes og pædagogernes pædagogik ikke klart. Der mangler navnlig en forklaring på, hvad fritidspædagogik er for noget. Hidtil er den mest blevet defineret som en modsætning til en meget forældet degneundervisning. Anni Herfort efterlyste også en evaluering af de udviklingsarbejder, der er sat i værk, og mål for overgangspædagogikken er heller ikke i sigte. Indhold mangler også.

'Projekter om samarbejde mellem skole og dagtilbud skal og bør udspringe af ønsket om at skabe mere kvalitet i børnenes hverdag. Det betyder, at der skal indhold i projekterne. Alt, alt for mange projekter beskriver kun rammerne eller en tom skal, og så overlader beslutningstagerne med en flot håndbevægelse til lærere og pædagoger at skabe et indhold. Det er ikke rimeligt', sagde Anni Herfort.

Ikke mange betænkeligheder

Bente Sorgenfrey har ikke mange betænkeligheder ved 'Leg og Læring'.

'Projekter ude omkring i landet viser, at der er vilje til samarbejde lærere og pædagoger imellem, men forudsætningen er, at man selv er involveret i målformuleringen, og at struktur og styreform forankres i den lokale virkelighed og ikke i moduler kopieret fra andre. For os handler det om at lade 100 blomster blomstre - forstået som en mangfoldighed i tilbuddene til børn. Derfor er det så vigtigt, at lærere og pædagoger ikke er hinandens konkurrenter. De to faggrupper repræsenterer hver sin faglighed og skal supplere - eller bedre, komplementere - hinanden. Vi skal respektere forskellighederne, men sammen søge at udforme en fælles virksomhed i overgangen mellem fritid og skole'.j