Der var ikke megen røgelse og myrra skær over vismændenes pressemøde forleden, og deres rapport ser lige så spændende ud som manualen til en østerlandsk clock-radio. Men den er tykkere. 266 sider. Rapporten er et dis­kussionsoplæg, og den kan på ingen måde konkurrere med evangelisten Mattæus eksotiske beretning om de vise mænd.

Men rapporten skal ikke bedømmes på sit ydre, for der gemmer sig spændende ting i Det Økonomiske Råds udspil. Halvdelen er en beskrivelse og diskussion af det danske uddannelsessystem. Over syv sider stilles der skarpt på folkeskolen, og her fornemmes både guld og myrra.

Vismændene peger på det problematiske i at offentliggøre skolers karaktergennemsnit. Den slags sammenligninger kan øge den faglige spredning mellem skolerne, for »karakter/testresultater er i højere grad udtryk for forældrebaggrund end kvaliteten i undervisningen«.

Med afsæt i en økonomisk undersøgelse af effektivitet i folkeskolen når vismændene endnu en gang frem til forældrebaggrund som en hovedfaktor til at forklare forskelle mellem elev­resultater. Men og det er vigtigt den samme undersøgelse viser, fremhæver vismændene, at der er »en lille, men signifikant sammenhæng mellem udgifter per elev og den efterfølgende sandsynlighed for, at eleverne færdiggør en uddannelse«. Sagt mere ligeud: Lave klassekvotienter betyder, at flere elever klarer sig bedre. Undersøgelsen er gennemført af professor Martin Browning fra Københavns Universitets økonomiske institut og forskningsleder, ph.d. Eskil Heinesen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, så det faglige afsæt skulle altså være i orden. Vismændene gør da også opmærksom på, at undersøgelsen bygger på nye data og anvender en mere »sofistikeret metode«, end andre tidligere har gjort. Vismændene slår fast, at der er økonomisk belæg for, at flere resurser kan være med til at bryde den negative sociale arv. Så nu er der en del ypperstepræster og skriftkloge, der skal til at korrigere deres egne tidligere udtalelser om, at lave klassekvotienter ikke virker.

Vismændene har også øje for folkeskolens ledestjerne, formålsparagraffen. Politikerne har fastsat en række nye trin- og slutmål, der giver bedre muligheder for evaluering. Men, siger vismændene, de undersøgelser, der tidligere er gennemført, bruger »resultatmål, der ikke nødvendigvis afspejler alle aspekter af folkeskolens formålsparagraf«. Så enten må formålets mange forskellige aspekter evalueres, eller også vil det være mere logisk at justere formålsparagraffen, argumenterer vismændene. Hvorefter de advarer mod en af evalueringens faldgruber: Forskelligheden i uddannelsessystemet kan blive reduceret, og »for få nye undervisningsformer vil blive afprøvet lokalt, og det kan risikere at gøre systemet mere stift«.

Den endelige rapport udkommer den 6. januar. Selvfølgelig. Helligtrekongersaften. Glædelig jul og godt nytår.

-th

Læs netnyhederne og klik ind på vismændenes diskussionsoplæg efter lederen på www.folkeskolen.dk